AFGHANISTAN: Afghansk politi afværgede torsdag et større angreb med en bilbombe i Kabul. Angrebet skulle have fundet sted i selve hovedstaden, men politiet fik afværget angrebet ved en af indfaldsvejene ind til byen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Under aktionen blev en politibetjent dræbt og to såret, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften i en landsby tæt på Kabuls lufthavn.

Politifolkene havde været på udkig efter selvmorderen og hans bil, og da han blev opdaget, valgte han at udløse sin sprængladning tæt på politifolkene.

BNB