For to år siden valgte skuespilleren Angelina Jolie at få fjernet begge sine bryster på grund at forhøjet risiko for brystkræft. Nu har hun fået fjernet æggestokke.

Den 39-årige skuespiller har skrevet et blogindlæg på The New York Times om sin beslutning om at få fjernet sine æggestokke og æggeledere.

»For to år siden skrev jeg om mit valg om en forebyggende dobbelt mastektomi (fjernelse af hele brystet, red.). En simpel blodprøve havde vist, at jeg bar en mutation i BRCA1-genet. Det gav mig 87 procents risiko for brystkræft, og en 50 procent risiko for kræft i æggestokkene. Jeg har mistet min mor, bedstemor og tante til kræft,« skriver Jolie, hvis mor, skuespilleren Marcheline Bertrand, døde af kræft i æggestokkene i 2007, bare 56 år gammel.

Siden sin brystoperation for to år siden har Jolie forberedt sig på, at hun også skulle have fjernet æggestokkene:

»Det er en mindre omfattende operation end en masektomi, men dens følger er værre. Den får kvinder til at gå i overgangsalder. Så jeg forberedte mig fysisk og følelsesmæssigt og diskuterede muligheder med lægerne, undersøgte alternativ medicin og kortlagde mine hormoner for østrogen og progesteronerstatninger. Men jeg følte, jeg stadig havde flere måneder til at træffe en beslutning,« forklarer hun.

Se billederne:

SAGAWARDS/

En test for nyligt viste imidlertid et forhøjet infektionstal, der kunne være et tegn på kræft i sine begyndende stadie. Lægen bad hende om at blive tjekket straks.

»Jeg gik igennem, hvad jeg forestiller tusindvis af andre kvinder går igennem. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle tage det roligt, være stærk, og at jeg ikke havde nogen grund til at tro, jeg ville ikke leve længe nok for at se mine børn vokse op og møde mine børnebørn. Jeg ringede til min mand i Frankrig, som var ombord på et fly indenfor få timer. Den smukke ting om den slags øjeblikke i livet er, at der er så meget klarhed. Du ved, hvad du lever for og hvad, der betyder noget,« skriver Angelina, der er gift med skuespilleren Brad Pitt og mor til seks børn.

Læs også:

Hun endte med at få fjernet en lille godartet tumor på hver æggestok i sidste uge. Det var heldigvis ikke kræft. Men risikoen er ikke helt forsvundet for Jolie, og operationen får konsekvenser:

»Selvom jeg tager hormoner, er jeg nu kommet i overgangsalderen. Jeg vil ikke kunne få flere børn, og jeg forventer, at der kommer fysiske forandringer,« siger hun.

Angelina Jolie har et råd til kvinder, der står i samme situation som hun selv:

»Søg råd, kend dine muligheder, og træf de valg, der er rigtige for dig. Viden er magt.«