Tusindvis af andelshavere er fanget i foreninger med faretruende dårlig økonomi, skriver Berlingske Tidende lørdag.
Andelsboligerne er usælgelige, mens udgifterne for den enkelte andelshaver stiger. Det er blandt andet kontroversielle fleksible lån med variable renter, der blev optaget mens boligmarkedet var mest optimistisk, der har fået økonomien i mange andelsforeninger til at vakle.
Den første, større forening har standset betalingerne, og i flere københavnske andelsboligforeninger er situationen nu så slem, at der er seriøse overvejelser om at gå samme vej også, selv om det kan betyde økonomisk ruin for en mindre del af andelshaverne.
- Jeg kender til flere foreninger, der overvejer helt at give op. Selv i foreninger, der ikke bruger ordet betalingsstandsning, går diskussionerne på, at der ikke er nogen udvej, hvis ikke de slipper af med noget af gælden, siger Tejs Carstensen, uafhængig rådgiver inden for økonomi- og risikostyring i andelsboligforeninger.
For de oprindelige stiftere kan en konkurs faktisk være en god udvej.
- For nogle foreninger uden personlig hæftelse kan det se fordelagtigt ud, at annullere hele andelskonstruktionen og gå tilbage til at være lejere, vurderer Timmy Lund Witte, advokat i Ejendomsforeningen Danmark, der bl.a. repræsenterer administratorer af andelsboliger.
Men et egentligt krak kan også koste dyrt og betyde personlig konkurs for de andelshavere, der er kommet til efter stiftelsen, eller har belånt deres andele.
Det er dog bankerne og realkreditinstitutterne, der vil stå som de største tabere, hvis de begærer andelsboligforeningerne konkurs. Derfor forventes det, at den finansielle sektor vil lempe kravene til de trængte foreninger for at undgå tvangsauktioner.
Et udvalg under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder på at stramme op på regnskabsreglerne i andelsboligforeninger.
/ritzau/
