Magtkampen spidser til i Egypten, hvor præsident Mohamed Morsi kan være på vej ud på tynd is ifølge direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i Cairo, Jakob Erle.
Ved at mødes med det folkevalgte parlament, der er kendt ugyldigt af landets forfatningsdomstol og siden opløst af Egyptens magtfulde militærråd, har Morsi skabt to risikable scenarier - ét for Egypten og ét for sig selv.
- Der er risiko for en konfrontation med militæret, men det er mere nærliggende, at han risikerer at miste opbakning blandt befolkningen, der er træt af usikkerhed og vil tilbage til hverdagen. Der er mange i Egypten, der ser handlingen som et eksempel på, at politikere først og fremmest kæmper for deres egne interesser og ikke for landet og befolkningen, forklarer Jakob Erle.
Han peger på to udbredte opfattelser af, hvorfor Morsi tirsdag samlede det folkevalgte parlament - en handling, der nogle timer efter mødets begyndelse blev erklæret ugyldigt af forfatningsdomstolen.
- Den ene tolkning er, at der er en skjult aftale mellem militæret og Morsi om, hvordan man fordeler magten imellem sig - og at det denne gang er Morsis tur til at markere sig. Det er ren spekulation, men det diskuteres meget i den egyptiske offentlighed. Den anden mulighed er, at Morsi og Det Muslimske Broderskab føler sig nødsaget til at vinde noget af den tabte indflydelse tilbage, fortæller Jakob Erle.
Forfatningsdomstolen har krævet det islamistisk-ledede parlament opløst, fordi en tredjedel af medlemmerne ifølge domstolen er blevet valgt i strid med forfatningen. Afgørelsen går især ud over medlemmer fra Det Muslimske Broderskab, som Morsi tilhører.
Magtkampen har delt egypterne, der så frem til stabilitet efter 17 måneders politisk tumult i kølvandet på afsættelsen af præsident Hosni Mubarak, der måtte træde tilbage under Det Arabiske Forår.
