Amerikanerne støtter våbenstramning

Overraskende meningsmåling giver støtte til præsident Obamas forslag til en strammere amerikansk våbenlov.

USA: Op mod 75 procent af den amerikanske befolkning støtter forslaget om at begrænse våbenlove og forbyde visse våbentyper, viser en meningsmåling, som Reuters og Ipsos har foretaget. Stramningerne vil betyde, at salg til private af automatvåben og våben med mange skud magasinet forbydes.

Samtidig støtter amerikanerne også forslag om at udvide de baggrundstjek, om kriminel fortid og psykisk tilstand som potentielle våbenkøbere skal gennemgå, inden de får lov til at få tilladelse til købe.

Netop de punkter er hovedelementer i præsident Barack Obamas lovpakke der skal præsenteres for Kongressen på onsdag, som en konsekvens af skoleskyderiet i Newton. Connecticut, hvor 20 børn og seks voksne blev skudt ned.

Meningsmålingen viste, at 74 procent af amerikanerne støtter et forbud mod angrebsvåben, mens 26 er imod og samme procenter gør til gældende i relation til at forbyde våben med store magasiner.

Yderligere støtter 84 procent forslaget om udvidede muligheder for at undersøge våbenkøberes baggrund.

Et forslag om at placere bevæbnede vagter ved skolerne støttes af 74 procent.

Undersøgelsen er udarbejdet, inden præsident Obama præsenterede forslaget til stramninger og viser tilsyneladende, at den ellers stærke amerikanske våbenlobby ikke står helt så stærkt i den brede befolkning.