Den syv-årig engelske pige, som overlevede massakren i Alperne d. 5. september har vist sig at være yderst hjælpsom med detaljer fra gerningsstedet
En familie med mor, far, bedstemor og to små piger samt en cyklist blev ramt af en kugleregn af ukendte gerningsmænd den 5. september. En af de eneste overlevende er en dødsens chokeret og skræmt syv-årig pige, der nu har snakket med politiet om den forfærdelige dag. Det skriver Daily Mail.
Hendes forældre og bedstemor er døde, mens hendes fire-årige lillesøster slap uskadt fra massakren. Den lille pige har indtil videre været for traumatiseret til at snakke, men nu er hun kommet med mere fyldig information.
- Den lille pige huske vigtige detaljer og hendes forklaring er afgørende, siger en unavngivet politikilde søndag til Daily Mail, der også fortæller at pigens vidneudsagn bliver bekræftet af nye retsmedicinske beviser.
Politiets første teori fra gerningsstedet var, at den frygtelige massakre var rettet mod pigen og hendes familie. Men nu viser nye undersøgelser, at det nærmere drejede sig om cyklisten, som det indtil videre har forlydt 'bare' cyklede forbi på det forkerte tidspunkt. Han blev nemlig skudt først, hvilket den lille piges beskrivelser bekræfter.
Hun har fortalt politiet, at hun stod sammen med sin far ude foran bilen da drabsmanden slog til. Derefter hørte hun skrig fra sin familie.
Den syv-årige blev ramt i skulderen, mens hendes lillesøster flere timer senere blev fundet under nederdelen hos sin døde mor.
De nye oplysninger har, ifølge Daily Mail, ført til, at efterforskningen nu retter sig mod cyklisten i stedet for den lille familie.



