I Algeriet hævder præsidentens lejr, at 77-årige Abdelaziz Bouteflikas har vundet endnu en periode som landets præsident.

ALGERIET: Abdelaziz Bouteflika får en fjerde periode som præsident i Algeriet. Det hævder præsidentens lejr i hvert fald, selv om der endnu ikke er kommet nogen officielle resultater, skriver Reuters.

»Vores kandidat er vinderen. Uden tvivl har Bouteflika fået en jordskredssejr,« siger en talsmand fra præsidentens lejr til Reuters uden at give yderligere detaljer.

Præsidentens vigtigste rival blandt oppositionskandidaterne, Ali Benflis, anklager sin modstander for valgfusk.

»Jeg anerkender ikke disse resultater. Jeg fordømmer denne svindel,« siger Benflis.

Det officielle valgresultat ventes at blive offentliggjort fredag.