Mindst 35.000 hvalrosser er i øjeblikket 'strandet' ved Alaskas kystlinje, skriver den norske avis Dagbladet.

Normalt plejer de strandede hvalrosser at svømme rundt i et hav fyldt med isflader, som de bruger til at hvile sig på, mens de jager mad. Men på grund af den globale opvarmning er der ikke noget is i området, og derfor søger de mange tusinde hvalrosser ind mod land for at hvile sig i stedet for.

- Det massive antal strandede hvalrosser, som egentlig skulle befinde sig i et isfyldt hav - er bare et af mange eksempler på, hvordan klimaændringerne påvirker havdyrene i Arktis-regionen, siger Margaret Williams, der er leder for WWF's arktis-program, i en pressemeddelelse. 

Ifølge flere internationale rapporter er niveauet af is i havet i Arktis på sit sjette laveste niveau, siden man begyndte målingerne i 1979. Og det får WWF til at slå alarm.

- Den kraftige nedgang i aktisk havis over de sidste ti år, medfører store ændirnger for dyrelivet. Dette er en påmindelse om det presserende behov for at skrue endnu mere ned for CO2-udslippet, sagde Margaret Williams fra WWF.