Air France idømt erstatning efter flystyrt

Air France skal af med en millionerstatning til familien til en brasiliansk kvinde der omkom, da et af deres fly styrtede i Atlanterhavet. Selskabet vil anke.

Det franske luftfartsselskab Air France skal betale en erstatning på 2,04 millioner real - cirka 11 millioner kroner - i kompensation til de efterladte efter en kvinde, der omkom ved et flystyrt i juni sidste år. Det har en brasiliansk dommer besluttet.

Den 41-årige Marcelle Valpacos Fonseca Lima var en af de 228 personer, der omkom ved flystyrtet, da Air France-flyet var på vej fra Brasilien til Frankrig. Lima var offentlig anklager i Rio de Janeiro.

Dommer Mauro Nicolau fastslog, at flystyrtet i Atlanterhavet for en stor dels vedkommende skyldtes "forsømmelighed" hos Air France.

Passagerer fra 32 lande omkom i forbindelse med flystyrtet. Blandt de omkomne var en dansk kvinde.

Forsikringsselskabet for Air France, Axa, meddelte fredag, at det vil appellere den brasilianske domstols afgørelse.

- Vi vil appellere beslutningen. Denne kendelse må ikke skabe præcedens, hedder det i en erklæring fra Axa.

/ritzau/Reuters

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: