To amerikanske F 15-kampfly eskorterede mandag et Air France-fly til New York, efter der var fremsat anonyme trusler mod flyet.

Air France-flyet med kurs mod JFK-lufthavnen i New York modtog mandag modtaget en anonym trussel. Herefter gik amerikanske kampfly på vingerne og eskorterede flyet til et sikkert område i lufthavnen i New York.

Flyet kom fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris.

Det var politiet i Maryland, der modtog en anonym trussel via et telefonopkald, hvor afsenderen truede med, at der var kemiske våben om bord, skriver ABC News. Anmelderen fortalte, at hele fire fly havde kemiske 'anordninger' ombord, men navngav kun Air France-flyet.

Ifølge Fox News var de fire andre fly et fly fra Saudi Airlines flight og et American Airlines fly, som begge rapporterede om tilsvarende trusler, da de landede i JFK-lufthavnen.

To andre fly, som ladede i Newark Liberty Airport - en mindre lufthavn i New York - blev også undersgøt af myndighederne efter landing. Et af flyene rapporterede en mulig bombetrussel, mens det andet fly havde modtaget en trussel om 'kemiske våben'.

Mandag var sidste dag i amerikanernes 'Memorial Day weekend' og national fridag.

Ifølge ABC News opfattede myndighederne ikke truslen som troværdig, men til trods for det valgte man alligevel valgt at lade to kampfly eskortere Air France-flyet til lufthavnen, hvor det vil blive finkæmmet og ransaget for potentielle sprængstoffer i et område af lufthavnen, der er afspærret for øvrig trafik.

Flyet er af modellen Airbus A-330. og det er landet sikkert i New York. Det blev straks parkeret på et øde område mellem to landsbaner - kendt som 'kidnapper-pladsen' fordi fly bliver placeret dér i faretruende situationer. En foreløbig gennemgang af Air France-flyet har ikke vist noget unormalt ombord.

Myndighederne har ydermere haft vanskeligt ved at få kontakt til repræsentanter fra Air France i Frankrig på grund af den igangværende helligdag.