BRUXELLES: Hvis den svenske forventning om at sende mellem 60.000 og 80.000 af sidste års 163.000 asylansøgere retur holder stik, så får svenskerne et meget stort praktisk problem. Det svarer nemlig til omkring 200 afviste asylansøgere – eller et fyldt charterfly – om dagen.
I forvejen er hverken Sverige, Danmark eller flertallet af EU-landene nemlig særligt gode til at få sendt afviste asylansøgere og illegale migranter retur. Gennem flere år er det på EU-niveau kun lykkedes at sende 40-50 procent retur, viser Eurostats årlige opgørelser. Der findes endnu ingen opgørelse for 2015, men i 2014 var det så få som 41 procent, der blev sendt hjem på EU-niveau. I Danmark var det 48 procent, mens Sverige fik sendt 46 procent retur.
I 2014 lykkedes det således Sverige at hjemsende 6.630, mens 14.280 havde fået en hjemsendelsesordre – men nu er udfordringen fem gange så stor, hvis den svenske regerings forventning holder stik.
Selv om EU-landene gav hinanden ord på at få gjort noget ved problemet i oktober, så mener EU-Kommissionen fortsat, at der er behov for en betydelig større indsats:
»Det er et spørgsmål om troværdighed, at vi får returneret disse personer, så vi ikke sender et signal om, at Europa er en åben dør. Folk, der ikke har ret til at blive i EU, skal sendes hjem,« siger Natasha Bertaud, der er EU-Kommissionens talskvinde på området.
EUs grænseagentur, Frontex, har derfor i løbet af efteråret forsøgt at bidrage ved at koordinere hjemsendelser med fly, men samlet er blot 683 personer returneret på den måde i perioden fra september til december. Først og fremmest til Albanien, Kosovo, Nigeria og Pakistan. Det batter ikke så meget, når der årligt hidtil har været omkring en halv million, som skal sendes retur.
Briterne har en effektiv opskrift
Storbritannien er det EU-land, som umiddelbart er bedst til at få folk sendt retur – i 2014 lykkedes det briterne at sende 76 procent tilbage.
Da EU-landene diskuterede, hvordan hjemsendelsen kunne blive mere effektiv tilbage i oktober, gav den britiske indenrigsminister, Theresa May, de øvrige EU-lande en opsang og sagde, at de skulle »oppe sig,« netop fordi signalet er så vigtigt.
En mere effektiv hjemsendelse kommer ikke af sig selv. Briterne har arbejdet målrettet med det og sat betydelige ressourcer af til det i årevis, og tilgangen er baseret på især fire elementer:
1) Gør det svært at være illegalt i landet.
2) Sørg for god assistance til frivillige hjemsendelser.
3) Arbejd tæt sammen med de lande, som de afviste asylansøgere og illegale migranter skal sendes hjem til.
4) Brug tvang til at returnere de personer, som ikke frivilligt forlader landet.
En talsperson fra den britiske regering oplyser til Berlingske, at 19.123 har forladt landet frivilligt i perioden april til november 2015, mens 9.055 er blevet tvunget retur.
For at bekæmpe tilstedeværelsen af illegale migranter har den britiske regering blandt andet besluttet, at boligudlejere kan få en bøde på 3.000 pund – knap 30.000 kroner – hvis de udlejer til folk, der ikke har opholdstilladelse i landet.
Storbritannien har dog en stor fordel, som de øvrige EU-lande ikke blot kan kopiere, påpeger migrationsforsker Camino Mortera-Martinez fra tænketanken Centre for European Reform.
»Det er på ingen måde en nem opgave. Mange går illegalt under jorden, og det er nødvendigt at bruge tvang, hvis man virkelig vil have flere sendt retur. Men selv det er ikke nok, hvis man ikke har gode aftaler med de lande, som skal tage imod de hjemsendte. Her har Storbritannien er stor fordel med sine nære forbindelser – såvel handelsmæssigt som diplomatisk – til sine gamle kolonier,« siger Camino Mortera-Martinez.
Det er da også netop tidligere britiske kolonier som Nigeria og Pakistan, at briterne sender flest tilbage til.
Kommissær klokkede i tallene
Natasha Bertaud oplyste i øvrigt torsdag, at andelen, der kommer til Europa uden et oprigtigt krav på asyl, kun er steget »lidt« de seneste måneder.
Det skete, efter at EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, tidligere på ugen fejlagtigt sagde, at over halvdelen, der kom til Grækenland i december, var økonomiske migranter.
Frontex offentliggjorde i går tal for december, der viser, at andelen af syrere ganske vist falder, men at andelen af irakere stiger tilsvarende, så det også i december var omkring 90 procent af de ankomne i Grækenland, der enten var syrere, irakere eller afghanere – netop de tre nationaliteter har hidtil haft rigtig gode chancer for at få asyl i mange af EU-landene.
