Modeslaver. Børn arbejder op til 14 timer om dagen på den skandinaviske modegigant Hennes & Mauritz' fabrikker i Burma, så priserne på dit tøj kan blive presset i bund. Det afslører ny bog om den svenske tøjgigant.

Det skriver tyske svz.de.

Bogen ’Modesklaven’ eller på dansk ’modeslaver’ og afslører, hvordan børn angiveligt bliver udnyttet og opslidt på udenlandske fabrikker.

Ifølge forfatterne Moa Kärnstrand og Tobias Andersson Åkerblom arbejdede mange børn ofte op til 14 timer i døgnet i Burma.

»Mindreårige piger har arbejdet op til 14 timer om dagen på disse fabrikker for H&M. Dette er imod den burmesiske lov og er klassificeret i henhold til internationale konventioner som en af ​​de værste former for børnearbejde, »siger Andersson Åkerblom til svz.de.

H&M er afhængig af, at det er tilladt i Burma, at børn kan arbejde. Børnene må rent juridisk arbejde, hvis de er fyldt 14 år. Men det er ulovligt for børn at overarbejde i Burma. H&M mener dog ikke, at det er et spørgsmål om børnearbejde. H&M-koncernen erkender, at der har været børn, der har arbejdet over tid, fordi de har haft falske identitetskort, hvor der stod, at de var ældre, end de var, ifølge svz.de.

Derfor har koncernen opsagt samarbejdet med mindst to fabrikker.

»Vi har lavet en handlingsplan, hvor vi vil stoppe med at modtage varer fra disse leverandører,« siger Katarina Gustafsson fra H&M til den svenske avis Expressen, ifølge svz.de.

Men de allerede bestilte varer bliver alligevel leveret, ifølge bogen. Også selvom, at de med stor sandsynlighed er blevet produceret af mindreårige børn, der er opslidte af arbejdet.

I udviklingslandene er denne type arbejde dog accepteret. Selvom historierne om børnearbejde kan få de fleste mennesker i den vestlige verden til at ryste på hovedet, så er opfattelsen i produktionslandene en anden. Arbejdet kan nemlig bidrage til, at børnene undgår prostitution og tiggeri på gaden, ifølge bogen.

H&M har skabt titusinder af arbejdspladser i produktionslande. Især for kvinder, skriver svz.de.