Ellen Johnson Sirleaf er et forbillede for mange kvinder i Afrika. Liberias præsident er nemlig kontinentets første og hidtil eneste kvindelige statsleder.
Nu får hun årets Nobels fredspris sammen med to andre kvinder, sin landsmand Leymah Gbowee, og menneskerettighedsaktivisten Tawakkul Karman fra Yemen.
Som præsident for det tidligere borgerkrigsramte, vestafrikanske land står Ellen Johnson Sirleaf over for enorme udfordringer med at genopbygge landet og genoprette tilliden til de offentlige institutioner.
Men hendes kompetence bliver der ikke stillet spørgsmål ved.
Afrikas jernlady bliver hun kaldt.
Den snart 73-årige Ellen Johnson Sirleaf er født og opvokset i Liberias hovedstad, Monrovia, som efterkommer af de frigivne sorte slaver fra USA, der grundlagde staten i 1822.
Hun blev dermed født ind i den elite af amerikansk-liberiere, der dominerede liberisk politik fra statens grundlæggelse til 1980.
Hun studerede økonomi og bogføring i Monrovia, indtil hun som 17-årig giftede sig og i 1961 rejste til USA for at fortsætte sine studier på universitetet i Colorado og senere på Harvard.
Johnson Sirleaf var finansminister fra 1972-1973 i præsident William Tolberts amerikansk-liberisk-dominerede regering, men forlod posten i protest over de offentlige udgifter.
Da oversergent Samuel Doe fra en af Liberias oprindelige befolkningsgrupper tog magten ved et kup i 1980, følte Ellen Johnson Sirleaf jorden brænde under sig.
Hun flygtede til Kenya, hvor hun blev direktør for Citibank i Nairobi.
I 1985 vendte hun hjem til Liberia for at stille op mod Doe, der imellem tiden havde erklæret sig som Liberias præsident.
Johnson Sirleaf blev idømt 10 års fængsel for forræderi, men afsonede kun en kort del af dommen, før hun igen begav sig i eksil i henholdsvis Kenya og Washington, hvor hun indtrådte som vicepræsident i to forskellige banker.
Fra 1992 til 1997 arbejdede Johnson Sirleaf i FN's Udviklingsprogram UNDP, i den sidste del af perioden som direktør for UNDP's Afrikakontor.
Under Johnson Sirleafs mangeårige eksil gennemlevede Liberia en lang og traumatisk periode med borgerkrig og ufred.
Selv forsøgte Johnson Sirleaf endnu en gang at blive valgt til præsident i 1997, men blev slået af krigsherren Charles Taylor. I 1999 brød borgerkrigen ud på ny. I 2003 kom så en fredsaftale, og Taylor blev tvunget fra magten.
Da Ellen Johnson Sirleaf stillede op til præsidentvalget i 2005, vandt hun og blev Afrikas første folkevalgte kvindelige præsident.
Hun erklærede som det første korruption som samfundets fjende nummer ét og får nu Nobels fredspris for blandt andet at have styrket Liberias økonomi og sociale udvikling samt kvinders rettigheder i landet.
/ritzau/
