- Vi ved ikke, hvor al den internationale hjælp bliver af. Vi ved ikke, hvorfor regeringen ikke er i stand til at sikre os et tilfugtsted.

Sådan siger Yahya, som er en ud af en halv million afghanere, der er flygtet fra konfliktområder og nu lever i slum. De mange flygtninge bliver ifølge en netop offentliggjort rapport fra Amnesty International svigtet af den afghanske regering og internationale donorer.

Kabul alene huser op til 35.000 flygtninge i 30 slumkvarterer rundt omkring i byen. En bidende kulde har i løbet af den seneste måned kostet mindst 41 livet heraf 28 børn, da de ikke har mulighed for at søge ly.

De mange afghanere er flygtet fra deres hjem efter en optrapning af konflikten i landet. Ifølge Amnesty International stiger antallet af flygtninge i slumområderne med 400 personer om dagen.

- Tusindvis af mennesker bor under trange vilkår, fryser og sulter, imens den afghanske regering kigger den anden vej og samtidig forhindrer international nødhjælp til områderne, siger Horia Mosadiq, Afghanistan-forsker for Amnesty International.

Ifølge rapporten kan FN og humanitære organisationer ikke få lov til at hjælpe de mange mennesker, der lever i slum. De afghanske myndigheder forbyder organisationerne at hjælpe de mange flygtninge til mere permanente bosættelser. De må således ikke grave permanente brønde men i stedet levere vand på store tankskibe.

- Bistandsindsatsen begrænses, da man ikke ønsker, at de mange flygtningene bliver boende. Det er en skjult, men forfærdelig humanitær og menneskerettighedskrise, siger Horia Mosadiq.

Konflikten i landet har efterhånden spredt sig til områder, der før var fredelige. Det har medvirket til, at endnu flere har måttet flygte fra hus og hjem. Det civile dødstal er ifølge FN Assistance Mission i Afghanistan (UNAMA) steget hvert år siden 2007, og i 2011 døde flere end 3000 afghanske civile som følge af konflikten.

De civile tab er i langt de fleste tilfælde forårsaget af Taleban og andre oprørsgrupper, men flere afghanere fortæller, at de er flygtet i frygt for luftbombardementer fra internationale styrker eller i frygt for at blive brugt som menneskelige skjold for Taleban.

De mange flygtninge havner i en situation, hvor de ikke kan tage tilbage til deres hjem, men heller ikke har mulighed for at etablere et nyt hjem.

Zarin, der lever i et af Kabuls slumområder, fortæller til Amnesty International:

- Da vi kom, var der ingen hjælp at hente. Familien havde ikke spist i to dage. Vi er flygtet fra vores hjem og har mistet vores levebrød.

- Jeg ved ikke, hvilket problem jeg skal nævne først - skole, arbejdsløshed, mangel på bolig, mad og sundhed. Det er alt, siger en 20-årig kvinde, Fatima, der ligeledes lever i et slumråde i Kabul.

De mange flygtninge lever desuden under en konstant frygt for at deres midlertidige hjem bliver jævnet med jorden af myndighederne. I nogle tilfælde har familier måttet kæmpe for at nå at flytte deres ejendele, inden en bulldozer tromlede hen over deres midlertidige tilholdssted for at rydde området.

- Myndighederne skal tage imod den internationale bistand og stoppe deres begrænsninger af nødhjælpen, så familiernes basale behov dækkes, siger Horia Mosadiq.