AussieMor
Den australske blogger, Constance Hall, har ramt noget hos tusindvis af mødre over hele verden. I et opslag på Facebook skriver hun, at det er i orden ikke at være perfekt som mor.
AussieMor
Den australske blogger, Constance Hall, har ramt noget hos tusindvis af mødre over hele verden. I et opslag på Facebook skriver hun, at det er i orden ikke at være perfekt som mor. Foto: Facebook
Constance Hall
Constance Hall har opfordret alverdens kvinder til at vise billeder af sig selv, som de ser ud efter at være blevet mødre. Og rigtig mange kvinder har fulgt hendes opfordring under hashtagget #LikeAQueen. Foto: Facebook

Australsk blogger og mor til fire hylder de uperfekte mødre - og får de sociale medier til at koge.

Hånden på hjertet, medsøstre: Vi kender den alle sammen.

Den dårlige samvittighed over ikke at slå til. Frygten for ikke at være god nok. Ja, simpelthen angsten for at være det værste af det værste en kvinde med børn kan beskyldes for at være: En dårlig mor.

Men fortvivl ikke! Du er nemlig ikke alene. Sådan har alle de andre mødre det også.

For ja, der er andre end dig, der kommer til at råbe af deres unger i ny og næ. Du er heller ikke den eneste, der fra tid til anden drømmer om tiden som slank og smækker single. Og jo, du kan faktisk også finde adskillige ligesindede, der har dage, hvor de seriøst overvejer at sige op - både som hustru og mor.

Måske netop derfor har en australsk blogger og mor til fire virkelig ramt hovedet på sømmet i et opslag på Facebook, hvor hun hylder den uperfekte mor.

Den australske blogger, Constance Hall, har ramt noget hos tusindvis af mødre over hele verden. I et opslag på Facebook skriver hun, at det er i orden ikke at være perfekt som mor.
Den australske blogger, Constance Hall, har ramt noget hos tusindvis af mødre over hele verden. I et opslag på Facebook skriver hun, at det er i orden ikke at være perfekt som mor. Foto: Facebook

Constance Hall har selv fire børn, og i et opslag hylder hun kvinden, der har brug for antidepressiver for at komme sig over en fødselsdepression. Kvinden, som dropper vask og rengøring for at få tid til at se sine venner. Og kvinden, som tillader sig at tjekke sin mobil, selv om hun er i parken med sine børn.

»Til kvinden i parken, som kigger på sin mobil, og som ignorerer sine børn, jeg hylder dig. Fordi du ikke giver efter for andres opfattelse af, at du skal være på 24 timer i døgnet. For at være totalt ligeglad med, hvad grupperne af 'politibetjent mødre' tænker,« skriver hun blandt andet.

Hun underskriver opslaget med en kærlig hilsen:

»Kærligst en mor-fælle, hvis dage er fyldt med kæmpe nederlag og mini sejre, men hvis hjerte gang på gang stadig klarer at eksplodere i en mini-hær af kærlighed hele dagen.«

To the woman at the park, looking at her phone, ignoring her children,I salute you. For not giving into the public...

Opslået af Constance Hall på 16. januar 2016

I skrivende stund har Constance Halls opslap fået over 272.000 likes, og det er blevet delt mere end 130.000 gange.

Næsten 13.000 - fortrindsvis kvinder - har kommenteret, og langt de fleste af dem nikker genkendende til det, hun beskriver.

»Jeg ønsker bare at sprede noget kærlighed og forsøge at løsne nogle af de lænker, som kan opstå, når man ikke tror nok på sig selv,« forklarer hun til Cosmopolitan.

»Kvinder kan virkelig relatere til mig. De føler sig bekræftede og forstået, og det bekræftigerer mig og giver mig mod til at gå videre med al min 'girl power',« siger hun til magasinet.

Constance Hall bruger også en del af sit opslag på at hylde kvinder med kroppe, der bærer præg af at have født.

»Til kvinden, som ikke har tabt al sin baby-vægt, jeg hylder dig. En helt nyt 24 timers job, som ikke bliver betalt, og som ikke ender før om cirka 20 år, er IKKE et godt tidspunkt at droppe kage. Spis kagen. Spis hele den skide kage og vær ligeglad med dem, som vover at sige noget som helst. Din efterfødselskrop er ikke lige pludselig blevet et emne til fri offentlig debat.«

Constance Hall har opfordret alverdens kvinder til at vise billeder af sig selv, som de ser ud efter at være blevet mødre. Og rigtig mange kvinder har fulgt hendes opfordring under hashtagget #LikeAQueen.
Constance Hall har opfordret alverdens kvinder til at vise billeder af sig selv, som de ser ud efter at være blevet mødre. Og rigtig mange kvinder har fulgt hendes opfordring under hashtagget #LikeAQueen. Foto: Facebook

Og Constance Hall går skridtet fuldt ud. I et senere opslag på Facebook opfordrer hun medsøstre til at lægge billeder op af sig selv, som de ser ud i virkeligheden - med ar, deller, appelsinhud og strækmærker.

Under hashtagget #LikeAQueen har hun lagt et billede op af sig selv i undertøj, mens hun står med et af sine yngste børn. Hun opfordrer andre kvinder til at gøre det sammen for at booste deres selvtillid.

I løbet af få timer fik opslaget over 40.000 likes og var blevet delt næsten 5000 gange. Og nok så vigtigt: Rigtig mange kvinder over hele verden har fulgt hendes opfordring.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook