Her ses den forsvundne sejlers yacht.
Her ses den forsvundne sejlers yacht. Foto: Barobo Police Station

OBS. Længere nede i artiklen er et billede af den mumificerede mand - billedet kan virke stødende.

Opdagelsen af et 'spøgelsesskib', der længe har drevet med strømmen rundt på verdenshavene, har løst mysteriet om, hvad der skete med en forsvunden sejler.

Christopher Rivas og hans venner var i fredags på vej hjem fra en fisketur, da de lagde mærke til en yacht, der stille drev rundt på havet omkring 100 kilometer fra den filippinske sydkyst.

Skroget var halvt nedsunket i vandet, masten var knækket.

Den filippinske mand sejlede derfor hurtigt hen til båden og kravlede om bord for at hjælpe. Men han fandt ingen levende i nød. Kun liget af en mumificeret mand faldet sammen hen over et bord i radiorummet.

Det oplyser politiet i Barobo på Facebook.

julian

Tilhører forsvunden tysk sejler

Efter at have opdaget den mumificerede mand, besluttede Christopher Rivas og hans venner sig for at trække yachten efter deres båd ind mod land ved Baroba. Undervejs kontaktede de politiet.

Om bord på yachten fandt betjentene dokumenter, der navngav den tyske sejler Manfred Fritz Bajorat som ejer af yachten 'Sajo', og politiet oplyser, at de er så godt som sikre på, at den mumificerede mand er identisk med den tyske mand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses liget af den mumificerede mand om bord på yachten. Filippinsk politi mener, der er tale om tyske Manfred Fritz Bajorat.
Her ses liget af den mumificerede mand om bord på yachten. Filippinsk politi mener, der er tale om tyske Manfred Fritz Bajorat. Foto: Barobo Police Station

Ingen havde hørt fra ham i mere end et år, da han blev fundet. Senest da han skrev tillykke til en kammerat, der havde fødselsdag, skriver Independent.

Muligt 112-svigt: Region gransker nyt hjemløsedødsfald

En ligundersøgelse har efterfølgende vist, at der ikke er fundet beviser for, at en forbrydelse skulle være sket, og det er derfor sandsynligt, at Manfred Fritz Bajorat døde af naturlige årsager.

»Vi har ikke fundet nogen tegn på, at en anden person var om bord, og intet våben er fundet på yachten,« siger en talsperson fra politiet i Barobo.

Ifølge en tysk læge, Mark Benecke, kan den tyske sejler være død af et hjertestop.

»Ud fra den måde, han sidder ved bordet, er det sandsynligt, at han kan have fået et hjerteanfald,« siger han til BILD.

Få centimeter fra den mumificerede mands hånd lå en radiosender. Den tyske mand kan derfor have forsøgt at foretage et mayday-opkald. Men for sent.

split

Ikke set i syv år

Sammen med sin hustru var Manfred Fritz Bajorat ifølge Independent begyndt at sejle rundt på verdenshavene for omkring 20 år siden. Men deres ægteskab overlevede ikke rejserne, og i 2008 gik de fra hinanden.

Pårørende, venner og andre har indtil videre fortalt til politiet, at den tyske mand ikke er set siden 2009. Men han har givet lyd fra sig på blandt andet de sociale medier - indtil for et år siden.

To år efter han og hustruen var gået fra hinanden, mistede kvinden livet til en kræftsygdom. Om bord på yachten har politiet fundet flere billeder af manden sammen med sin hustru og parrets datter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det filippinske politi har offentliggjort et billede af den tyske sejler Manfred Fritz Bajorat.
Det filippinske politi har offentliggjort et billede af den tyske sejler Manfred Fritz Bajorat. Foto: Barobo Police Station

I et onlineforum har Manfred Fritz Bajorat ifølge Independent også skrevet en hyldest til sin tidligere hustru efter hendes død.

»I tredive år var vi sammen på den samme vej. Så blev dæmonernes kræfter stærkere end viljen til at leve. Du er væk. Må din sjæl finde fred. Din Manfred,« skrev han.

Siden fortsatte Manfred Fritz Bajorat alene sin rejse rundt på havene. Især mellem Europa og Stillehavsområdet.

AFRICA-OBAMA/

Det vides endnu ikke, hvor længe den tyske mand kan have ligget død om bord på yachten og drevet rundt med strømmen. Men det formodes, at der kan have været tale om flere måneder.

Det fortæller den gode tilstand af liget, der er mumificeret på grund af den varme, salte luft, også noget om, forklarer lægen Mark Benecke til BILD.

»Det viser tegn på, at manden ikke har siddet der alt for længe,« siger han.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook