Flere personer er meldt skadet.
Flere personer er meldt skadet. Foto: PAUL J. RICHARDS

ADVARSEL: Denne artikel indeholder stærke billeder og videomateriale.

Voldsomme scener har udspillet sig i Charlottesville, Virginia, i USA de seneste to dage. Her har højreorienterede og nynazistisk grupper været i voldelige sammenstød med moddemonstranter.

Lørdag aften dansk tid er et køretøj pløjet ind i moddemonstranter i byen. Politiet, der er talstærkt til stede i byen, oplyser, at flere er kommet til skade.

CBS News skriver, at mindst fire personer er kommet til skade. Ifølge mediets oplysninger varierer skaderne fra lette til livstruende.

»Det så ud til, at en bil bevidst kørte fodgængere ned,« har et øjenvidne sagt til mediet.

Journalist Alex Rubinstein skriver på Twitter, at han har overværet episoden. Han har filmet efterspillet på stedet, og ifølge ham er flere kommet alvorligt til skade.

I klippet kan man se tre biler. Det er den sidste bil, som bragede ind i de to første, mens den pløjede flere moddemonstranter ned. Der er ingen melding om, hvorvidt chaufføren af bilen er blevet pågrebet af politiet.

Terry McAuliffe, der er guvernør i Virginia, har erklæret staten i nødretstilstand. Det sker, efter sammenstød mellem højreorientede og nynazistiske grupper og moddemonstranter i Charlottesville. Politiet har vurderet, at der har været op til 500 højreorienterede og nynazistiske grupper.

De højreorienterede grupper raser over en beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee - en markant officer under den amerikanske borgerkrig.

Den amerikanske præsident Donald Trump har også reageret på de voldsomme sammenstød i byen.

'Vi er ALLE nødt til stå sammen og fordømme hadet. Denne slags vold hører på ingen måder hjemme i Amerika,' skriver han blandt andet.

Der har også tidligere på dagen været tilkaldt ambulancefolk til stedet for at behandle demonstranter.

Opdateres..

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.