Scenerne lignede til forsveksling noget, vi har set før, da den indonesiske hovedstad torsdag blev udsat for et koordineret terrorangreb med bomber, skydevåben og adskillige døde. Og det er der måske en grund til. For Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebet, hvor mindst syv personer, herunder en hollænder, mistede livet.

Det var dramatiske billeder og meldinger, der torsdag morgen (dansk tid) løb ind fra den indonesisk millionby Jakarta.

Foto: ANTARA FOTO
Vis mere

Flere terrorister, der var ankommet til byens centrum på motorcykler, sprængte bomber og skød folk i gaderne, inden indonesisk politi og antiterrorenheder tog kampen, som varede flere timer, op med terroristerne.

REUTERS/Beawiharta TPX IMAGES OF THE DAY
REUTERS/Beawiharta TPX IMAGES OF THE DAY Foto: BEAWIHARTA
Vis mere

Først var der forlydender om, at Islamisk Stat skulle stå bag angrebet. Det blev dog umiddelbart efter benægtet af chefen for Indonesiens efterretningstjeneste.

Men nu skriver flere medier, at Jakartas politichef har bekræftet, at det er Islamisk Stat, der står bag angrebet, hvor gaderne i Jakarta i nogle timer lignede en krigszone med lig i gaderne og kampklædt politi med skarpladte våben.

Mindst syv personer, herunder en hollandsk statsborger, der arbejdede for FN, blev dræbt i angrebet, hvor adskillige blev såret.

Du kan se flere billeder fra det uhyggelige terrorangreb her i artiklen, ligesom du også kan se en video, hvor en af bomberne går af ved en Starbucks-café, som ligger ved et indkøbscenter med flere vestlige butikker.

Et større antal terrorister, som vi nu ved hører til Islamisk Stat, angreb centralt i byen, hvor flere eksplosioner fandt sted. En bombe blev sprængt i en Starbucks-café og flere andre steder omkring et stort indkøbscenter med mange vestlige butikker.

Adskillige mennesker meldes såret i Indonesiens hovedstad, Jakarta, efter at en række eksplosioner har ramt byen. AFP PHOTO / Bay ISMOYO
Adskillige mennesker meldes såret i Indonesiens hovedstad, Jakarta, efter at en række eksplosioner har ramt byen. AFP PHOTO / Bay ISMOYO Foto: BAY ISMOYO
Vis mere

Reuters rapporterede tidligere om tre eksplosioner. Ifølge avisen The Guardians oplysninger er der tale om seks eksplosioner, men det tal stiger løbende, da der hele tiden er nye eksplosioner. Enkelte nyhedsbureauer melder om helt op til ti eksplosioner.

Den indonesiske præsident, Joko Widodo, har ifølge nyhedsbureauet AFP været ude og kalde angrebet for 'en terrorhandling'.

EPA/ALFIAN ATTENTION EDITORS: GRAPHIC CONTENT
EPA/ALFIAN ATTENTION EDITORS: GRAPHIC CONTENT Foto: ALFIAN
Vis mere

I det hele taget var det voldsomme billeder fra storbyen, hvor politiet og antiterrorenheden fik kontrol med situationen efter nogle timer. Danske statsborgere blev også opfordret til at holde sig væk fra offentlige pladser af den danske ambassade i landet.

Foto: Google Maps
Vis mere