Årets orkansæson i Atlanterhavet er blevet en af de travleste i historien.

Allerede halvvejs inde i sæsonen er syv orkaner og 13 storme blevet dannet.

Sidst noget i den dur skete, er 119 år siden - i 1893 og 1886, da der allerede inden september var dannet syv orkaner, oplyser det amerikanske National Hurricane Center i Miami.

Årets seneste orkan, Michael, overrasker i orkancentret. Michael »eksploderer« i styrke, er meldingen. Selvom Michael i begyndelsen ikke så ud til at udvikle sig til noget særligt, blev den alligevel på blot seks timer sæsonens stærkeste i kategori 3 og blæser mere end 50 meter per sekund eller 185 kilometer i timen.

Orkanen bevæger sig vest over Bermuda-trekanten og vil sandsynligvis uddø et sted over den nordlige del af Atlanterhavet, inden den kan blive en trussel for mennesker.

Observationer fra orkancentret viser, at Michaels lufttryk faldt med 16 millibar til 974 millibar på to timer, hvilket er en af de hurtigste og største fald i lufttryk målt i en tropisk orkan over Atlanterhavet.

For at en storm kan blive til en orkan, skal havvandet under den være godt 30 grader varmt. Varmen får således luften til at stige til vejs, mens kølig luft bliver suget op fra bunden, så den varme luft begynder at sno sig og danne kraftige tordenskyer og vinde.

En orkans diameter kan være mere end 2.000 kilometer. I orkanens midte - i øjet - er der helt vindstille, selvom fænomenet bevæger sig med op mod 50 kilometer i timen. I kanten af øjet kan vindhastighederne være op mod 250 kilometer i timen.

For blot en uge siden dræbte orkanen Isaac syv amerikanere i staterne Mississippi og Louisiana, og hundredvis af mennesker blev reddet fra hustagene, efter at orkanen havde oversvømmet store områder.