Den nøgne mand, der i lørdags overfaldt en anden og flåede hans ansigt af med tænderne, har nu fået et navn.

Det var den 31-årige Rudy Eugene fra North Miami Beach, som politiet i lørdags skød og dræbte, skriver Huffington Post.
 
Det var ikke første gang, politiet havde fat I Rudy Eugene. Siden han var 16 år,  har han været arresteret 8 gange, I 4 tilfælde på grund af stoffer.
 
Læs også:

Selv blev hun skilt fra Rudy Eugene, fordi han blev mere og mere voldelig.

En nabo har fortalt, at Rudy Eugene blev smidt ud af sit hus i 2011 og flere hjemløse har bekræftet, at de ofte har set han vandre forvirret rundt i gaderne, skriver Huffington Post.

Det var formodentlig netop en hjemløs, som Eugene overfaldt og skambed lørdag. Et øjenvidne har fortalt til de lokale medier, hvordan en nøgen Rudy Eugene i 18 minutter sad overskrævs på en mand og med tænderne flåede hans ansigtshud af og tyggede den.
Da politiet råbte Eugene an, løftede han blot hovedet, knurrede og forsatte, forklarer vidnet Larry Vega til WSYN.
 
Derefter skød politiet Rudy Eugene flere gang, før han faldt til jorden. Manden, der blev offer for Rudy Eugenes tvangstanker, er den 65-årige Ronald Poppo, der stadig kæmper for sit liv på Jackson Memorial Hospital.
 
- 75-80 pct af hans ansigt manglede. Han (Eugene, red.) slugte rent faktisk stykker af hans ansigt, fortalte politimanden Armado Aguilar til de lokale medier efter angrebet.
 
Ifølge politiet var det en psykose fremkaldt af stoffer, der fik Rudy Eugene til at gå amok.
 
Armado Aguilar siger, at han flere gange har oplevet folk i psykose opføre sig som Rudy Eugene. Det vil sige, de tager tøjet af,  fordi de føler, at deres krop er overophedet. De føler, de får superkræfter og de bruger deres kæber som våben.

Senest I marts skete noget lignende på en musikfestival, hvor en nøgen Evan Oberfelder overfaldt en samarit og først kom til sig selv, efter at være blevet ramt af en taxi. Bagefter måtte 14 politifolk behandles for de skader, de havde fået I forsøget på at få Oberfelder til at falde til ro.
 
- Vi har oplevet mindst tre eller fire tilfælde som dette, hvor folk har erkendt, at de har taget LSD, og det er ikke anderledes end kokainpsykoser, siger Armado Aquilar.
 
En læge på skadestuen I Miami mistænker et LSD lignende stof kaldet ‘Badesalt’ for at være årsag til Rudy Eugenes psykose. Samme stof har i de seneste måneder været årsag til flere stofpsykoser I Miami.