KØB PLUS!

89 børn reddet fra menneske-handel

KINA: Op til jul har kinesisk politi slået til mod et stort netværk af menneskehandlere i landet. 89 børn er reddet fra at blive handlet, mens 355 personer er anholdt.

Ifølge Kinas statslige nyhedsbureau, Xinhua, begyndte politiet sin aktion den 18. december i to af landets mest folkerige provinser, Guangdong og Sichuan. Handel med børn er udbredt i Kina, hvor antallet af pige- og drengebørn traditionelt er blevet kontrolleret gennem lovgivning. Det har resulteret i et utal af aborter og drab på pigebørn - og har samtidig skabt en efterspørgsel efter drengebørn, som bliver udnyttet af menneskehandlere.

De mange børn, som politiet har fundet, bliver nu passet af staten, mens politiet leder efter deres forældre.

- Vi vil indsamle børnenes DNA og bruge det til at finde deres forældre i en national DNA-database etableret for bekæmpelse af menneskehandel, siger lederen af ministeriet for anti-menneskehandel, Chen Shiqu, ifølge det kinesiske nyhedsbureau.