Udland

73 døde i blodige fodboldoptøjer

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

 
Egyptens Muslimske Broderskab langer hårdt ud efter det militære overgangsråd, der har siddet på magten i Egypten, efter onsdagens blodbad efter en fodboldkamp. Foto: -
Romerlys blev brugt som våben, da egyptiske fodboldfans stødte sammen efter kamp. Foto: AFP
Foto: AFP
Her stormer egyptiske fans banen efter kampen mellem Al-Ahly og Al-Masry i Port Said 220 kilometer fra Cairo.  Foto: AFP
Mindst 73 er blevet dræbt i kampene, der fulgte fodboldkampen.  Foto: AFP

En fodboldkamp endte i blodbad på et egyptisk fodboldstadion onsdag aften. Se videoen fra stedet her på siden.

73 mennesker er døde og over 1000 meldes sårede i sammenstød mellem rivaliserende fangrupper efter en fodboldkamp i den egyptiske by Port Said. Det oplyser Al-Jazeera.

SE BILLEDERNE: 

Læs også: Se billederne: Her går gale fodboldfans amok

VED DU NOGET? TIP OS PÅ 1929@BT.DK

Ifølge avisen Ahram stormede tilhængere af klubben Al-Masry banen efter en 3:1-sejr over Al-Ahly og angreb modstanderholdets spillere.

- Folk er døde, vi har set flere lig. Der er hverken sikkerhedsstyrker eller militærfolk, der kan beskytte os, siger Al-Ahly-spilleren Mohamed Barakat på telefon til avisen. Han befinder sig lige nu i et omklædningsrum på stadionet, hvor holdet har barrikaderet sig.

- Der er 11 døde på mit hospital. To andre hospitaler har 25 døde. Tre fans døde også på stadionet, fortæller Medhat El-Esnawy fra El-Amiry-hospitalet og fortsætter:

- Nogle blev stampet ihjel. mens andre døde af kvælning.

Bt.dk har talt med danske Nina Juul, der opholder sig i Egypten sammen med sin mand. Hun overværede angrebet på tv. Der blev både kastet sten og brugt romerlys som våben.

- Vi sad fuldstændig chokerede. Folk gik helt amok. Lige pludselig var hele banen sort af mennesker, der angriber, fortæller hun over telefonen fra Egypten. Ifølge hende er mere end 1000 mennesker kvæstede, melder de egyptiske medier.

En af årsagerne til, at det kunne komme så meget ud af kontrol, var manglen på politifolk, peger Al Jazeera på. Fodboldkampen i Port Said er ikke den første, hvor det er løbet ud af kontrol. 

- I det sikkerhedsvakuum, der fulgte efter revolutionen, er politistyrken nærmest forsvundet fra gaderne efter deres berygtede optræden i forbindelse med revolutionen, fortæller journalist Rawya Ragey med hilsen det Arabiske Forår, der bød på heftige gadekampe i Egypten.

Se videoptagelse fra optøjerne her.

Relaterede

Det læser andre