Ægteskab mellem stenrig russisk forretningsmand og en purung model skaber forargelse. Hun var nemlig langt under den seksuelle lavalder, da de to blev et par.

Først på sommeren giftede en russisk mand - i sin bedste alder - sig med en 17-årig ung kvinde.

Brylluppet mellem det lykkelige par har vakt opsigt langt uden for Ruslands grænser. Ikke bare fordi den 55-årige Valentin Ivanov er tidligere topdirektør for det statsejede russiske olieselskab og må siges at være 'godt ved muffen'.

Det er heller ikke kendsgerningen, at Elizaveta Adameko er en smuk og langbenet model, der får flere til at ryste på hovedet. Ej heller er det den betragtelige aldersforskel på de to, der skaber forargelse, selv om man ved første øjekast kunne tro, at der var tale om far og datter.

Det gør derimod forlydender om, at de to begyndte at date, da den unge model blot var 14 år.

Det skriver flere udenlandske medier - blandt dem Daily Mail.

Onde tunger beskriver oligarken Adameko under øgenavnet 'Sultan' med henvisning til, at han skulle have et harem af unge smukke kvinder omkring sig. Og i flere af artiklerne om parret har Elizaveta Adameko fået den lidet flatterende titel 'russisk lolita.'

Den seksuelle lavsalder i Rusland - såvel som i Singapore, hvor parret bor - er 16 år.

Elizaveta Adamenko har delt flere billeder af sig selv sammen med den russiske olie-rigmand. Her slapper de af på hans lystyacht.
Elizaveta Adamenko har delt flere billeder af sig selv sammen med den russiske olie-rigmand. Her slapper de af på hans lystyacht. Foto: Instagram/Elizaveta Ademenko
Vis mere

For få uger siden giftede parret sig så ved et storstilet bryllup på et fransk slot.

Billeder fra festlighederne lå indtil for nyligt på brudens profil på Instagram. De er dog siden blevet slettet. Elizaveta Adameko har tidligere delt billeder af de to sammen, og på de sociale medier fortæller hun åbent om sin eksklusive livsstil og dyre designer-smag. På billederne poserer hun ved siden af fyldte indkøbsposer fra blandt andet Dior og Dolce & Gabbana, champagne og dyre biler.

Kritikken har dog fået Elizaveta Adameko til at tage til genmæle. På Instagram skriver hun blandt andet:

»Hvorfor bliver en ung person, som er sammen med en, der er ældre, automatisk betagtet som en luder, og den ældre som en sugar daddy?«

»Hvis I tror, at alle modeller er duller, bør I genoverveje jeres ordforråd.«

»Dette er blot et nyt niveau i kommunikationen. I kan blive på jeres niveau, og jeg vil fejre Valentins 55 årige fødselsdag.«

Så vidt vides er der endnu ingen anmeldelse mod rigmanden for at have haft et forhold til en mindreårig.