Blodigt og brutalt. Det var sådan, den engelske kong Richard III døde i august 1485. På en mark i Midtengland.
Retsmedicinske forskere har nemlig gravet i Richard IIIs skelet, som blev fundet under en parkeringsplads i Leicester, England i 2012, og ved hjælp af nutidens teknologi fået løst gåden om, hvordan han blev myrdet.
Det er dét ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, som netop har offentliggort forskernes fund, der vidner om, at kong Richard III fik en brutal død. At han først fik kappet et stykke af sin skalp, hvorefter to usædvanligt voldsomme hug i hovedet, var dét, der blev hans endeligt.
- Selvom det lyder blodigt og brutalt, skal man huske, at sådan foregik kampe i middelalderen, siger professor Sarah Hainsworth fra Leicester Universitet, som har været en del af forskningsholdet.
Her kan du se forskernes videorekonstruktion af, hvordan Richard III blev myrdet.