*


KØB PLUS!

48 danske elever i busulykke i Tyskland

En bustur til Prag udviklede sig natten til lørdag dramatisk, da bussen pludselig kørte i grøften. Det skriver TV2.dk.

Ifølge oplysninger fra TV2 News var der 48 elever i bussen, der er på tur fra Rysensteen Gymnasium på Vesterbro i København.

En elev har slået hovedet, mens de 47 andre elever er sluppet fra uheldet uden skader.

- Bussen er eskorteret til den nærmeste politistation, hvor der blev stillet en ny bus til rådighed. De er nu fortsat mod Prag, siger rektor fra gymnasiet, Gitte Transbøl til TV2 News.

Hun oplyser desuden, at hun ikke kan bekræfte, at en elev er kommet til skade.

Det vides endnu ikke, hvad der var årsagen til ulykken.