40-årig svensk mand død af H1N1

Sverige har fået sit første bekræftede dødsfald på grund af H1N1, også kaldet svineinfluenza. Den døde er en godt 40-årig mand i Uppsala.

En svensk mand i 40-års alderen er død af H1N1, også kaldet svineinfluenza. Det bekræfter Akademiska Sjukhuset i Uppsala nord for Stockholm.

Manden blev syg søndag for godt en uge siden og døde fredag i sit hjem. Læger fik hurtigt mistanke om, at dødsårsagen kunne være H1N1, selv om hans symptomer var uklare. Dog havde han feber, ondt i halsen og forkølelse, der kan være tegn på H1N1.

Lægerne ved dog ikke, om H1N1 er den eneste årsag til dødsfaldet. Læger siger, at andre "faktorer" kan have spillet ind.

Yderligere fire svenskere er alvorligt ramt af H1N1 og ligger på Karolinska Sjukhuset i Stockholm, hvor de holdes i live med kunstige lunger.

I alt er der bekræftet 915 tilfælde af H1N1 i Sverige siden foråret.

/ritzau/TT

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: