John F. Kennedy. Martin Luther King. John Lennon. Og Olof Palme.
Nogle få mord er så skelsættende, at de straks bed sig fast i den kollektive bevidsthed for aldrig siden helt at give slip igen. Et af dem fandt sted i Sverige kort før midnat den 28. februar 1986. Mens den socialdemokratiske statsminister Olof Palme var på vej hjem fra biografen med sin kone, blev han skudt og dræbt af en ukendt gerningsmand ved krydset Sveavägen-Tunnelgatan i Stockholm. Mordet er blevet efterforsket i uendeligheder, men aldrig opklaret.
Kort før 30-årsdagen for Olof Palmes død udgav den danske forfatter Thomas Ladegaard ’Palmemordet’, hvor han gennemgår begivenhederne på den skæbnesvangre februaraften, efterforskningen og de mange teorier om, hvem der kan have stået bag mordet.
Her giver Thomas Ladegaard sit bud på, hvorfor mordet på Olof Palme har sat sig så dybe spor – også her i Danmark.
Artiklen fortsætter under billedet.
1) Tæt på
»Det skete i vores broderland Sverige, og det gør mordet nærværende for os danskere. For os der er gamle nok til at kunne huske det, er det også nærværende rent tidsmæssigt. Mange vil kunne huske, hvor de var, da de hørte, at Olof Palme var blevet skudt,« siger Thomas Ladegaard.
»Efter mordet blev beskyttelsen af den danske statsminister Poul Schlüter forhøjet markant, fordi der var en frygt for at nogen havde nordiske statsledere i kikkerten. Så dybe spor satte det sig her i Danmark.«
2) Stor og kontroversiel politiker
»Olof Palme er efterkrigstidens mest markante nordiske politiker. Han var en mand, der vakte stærke følelser – både negative og positive. Han var en utrolig dygtig, men også kontroversiel politiker, som for nogen var topmålet af socialdemokratisk arrogance, mens han for andre var eksemplificeringen af en dygtig socialdemokratisk statsleder,« siger Thomas Ladegaard.
»Han fik stærke følelser frem i folk. Mange elskede ham, mens andre hadede ham.«
Artiklen fortsætter under billedet.
3) Stadig uopklaret
»Palme-mordet er en af de tre største kriminalsager i verden, sammen med mordet på John F. Kennedy og Lockerbie-sagen (bombningen af Pan Am 103 på flyets vej fra Frankfurt til New York over den skotske by Lockerbie i 1988, red.). Svensk politi har stadig et ’Palme-rum’, der arbejder med sagen,« siger Thomas Ladegaard.
»Det er en gigantisk sag, som stadig danner grobund for en masse konspirationsteorier og megen mystik.«
4) Retsskandalen
»Efterforskningen af Palme-mordet har været fuldstændig skandaløs. Politiet formåede ikke at følge nogle af de centrale spor, men var alt for forblændede af, at de selv troede, de havde løst sagen,« siger Thomas Ladegaard.
»Sagen mod en af de mistænkte, Christer Pettersson, er blevet afvist af juridiske dommere tre gange, men i Sverige betragtes han den dag i fag stadig for at være morderen. Politiet siger endda, at mordet efterforskningsmæssigt er blevet opklaret – det kunne blot ikke bevises juridisk.«
»Adskillige uskyldige har været fængslet i sagen, herunder Christer Petterson og flere kurdere. Alle de fængslede har været igennem hele medie- og retsmøllen. Man kan ikke andet end at se dem som ofre for svensk politis uduelighed.«
Thomas Ladegaards bog ’Palmemordet’ udkom på Nyt Nordisk Forlag den 15. februar.
