TCHAD: 38 personer er blevet dræbt og 51 personer er blevet såret i en landsby i det afrikanske land Tchad, efter en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften, skriver Reuters.

De lokale myndigheder slår fast, at terrororganisationen Boko Haram står bag angrebet.

Tchad er en del af en afrikansk koalition, der forsøger at nedkæmpe den islamistiske terrororganisation Boko Haram, der startede sine udgydelser i det nordlige Nigeria.

Siden er både Tchad, Cameroun og Niger også blevet ramt af Boko Harams ødelæggende angreb. De udgør sammen med Nigeria koalitionen, der blev skabt for at tilintetgøre Boko Haram.

BNB