NIGERIA: Den islamistiske terrorgruppe Boko Haram har torsdag dræbt mindst 23 mennesker ved to bombeangreb i Nigeria, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det første angreb fandt sted ved en busstation i byen Biu, hvor en selvmordsbomber udløste sine eksplosiver og dræbte 17 mennesker. En anden bombemand havde også til hensigt at sprænge sig selv i luften, men en gruppe civile fik standset terroristen og tævede ham til døde, inden han kunne tage andre menneskers liv, fortæller en militærkilde til Reuters.

Kort tid efter det første angreb eksploderede to vejsidebomber i byen Jos. Mindst seks personer omkom ved det angreb.

Boko Haram har de seneste dage udført en bølge af terrorangreb mod civile som et svar på den offensiv, som regeringsstyrker fra Nigeria, Cameroun, Niger and Chad har indledt mod islamisterne.

På trods af de blodige angreb mod civile lader det til, at Boko Haram er ved at miste terræn i den nordlige del af Nigeria.

BNB