22 grindehvaler strandet

USA: Hele 22 grindehvaler strandede lørdag på Floridas østkyst godt 200 kilometer nord for Miami.

Et redningshold fra SeaWorld og hundredvis af beboere i nærheden af stranden ved Avalon Beach State Park kom de op mod seks meter lange hvaler til undsætning. Man forsøgte at redde dem ved at dreje dem i lodret stilling, så deres blæsehuller pegede op ad, og de bedre kunne trække vejret.

Men 17 af hvalerne døde på stranden, mens de fem overlevende - to hanner og tre hunner, alle babyer - er blevet kørt til et institut for havdyr i nærheden, hvor et redningshold fra SeaWorld forsøger at behandle og stabilisere dem.

Her vil hvalerne blive boende i en periode, hvor de forhåbentlig kommer sig og kan blive sluppet løs i naturen igen.

BNB


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.