Ifølge vidner råbte en 29-årig franskmand »Allahu Akbar« - eller »Gud er Stor« - inden han med en kniv overfaldt en 21-årig britiske turist på et hotel i Australien. Kvinden overlevede ikke angrebet, skriver the Gold Coast Bulletin.

Dramaet fandt sted i Townsville natten til i går. Den dræbte kvinde er indentificeret som Mia Ayliffe-Chung, som i et halvt år havde arbejdet som servitrice på natklubben The Bedroom i Surfers Paradise.

Den 21-årige havde været i Townsville i omkring 10 dage, for at arbejde i en plantage. Det var nødvendigt, for at forlænge hendes turist- og arbejdsvisa til Australien.

De ansatte på The Bedroom fortalte, at hun ville returnere til Guld Kysten og baren, efter at hun havde fuldført de tre måneders frugtplukning, hun behøvede for at forlænge sit visa. Onsdag aften  holder baren lukket, for at give hendes kolleger tid til at komme sig over chokket.

Rystede venner skrev på sociale medier, efter nyheden om hendes voldelige død kom frem onsdag:

'Jeg kan ikke tro det. Mia Ayliffe-Chung var for ung og sådan en smuk pige,' skrev Hannah Weisskopf-Biggs.

'Mia var en smittende lykkelig, ung pige, og vil blive savnet. R.I.P.' lød det fra Rowan Clark.

Artiklen fortsætter under FB-opslaget:

Australsk politi undersøger nu, om den 29-årige gerningsmand - der har været i landet i flere måneder - har forbindelser til terrororganisationer. Franskmanden er blevet arresteret, men endnu ikke sigtet.

»Denne person har tilsyneladende handlet alene,« siger en talsmand for politiet.

»Vi udelukker intet på nuværende tidspunkt, men vi ønsker at forsikre beboerne - vi kigger ikke efter andre personer«.