Et besøg til turistseværdigheden Fermin Park i Californien blev skæbnesvanger for den 21-årige kvinde Lorena Barrera fra Nevada i USA. Hun ville tage et billede tættere på vandet og kravlede forbi advarselsskiltene. Det resulterede i, at hun faldt 30 meter ned ad klippesiden og døde.

Det skriver Daily News.

Den unge kvinde havde klipklapper på, og det skulle vise sig at være skæbnesvangert.

»Hun ville tage et billede tættere på vandet og endte med at snuble i sine klipklappere. Hun mistede balancen og faldt,« siger Albert Valle, som er leder af Los Angeles’ brandvæsen.

Det var Lorena Barrera første dag i storbyen Los Angeles, efter at hun flyttede dertil fra delstaten Nevada. Det blev også den sidste.

Det er ikke kun Lorena Barrera, der har været mistet livet på stedet. To andre unge mennesker døde på selvsamme sted alene i sidste uge.

Brandvæsnet oplyser, at klipperne fører til ca. 12 utilsigtede dødsfald om året. Og de dødsfald skyldes folk, der kommer for tæt på kanten og falder ned.

»Det sker hele tiden herovre. Selvom der står et advarselsskilt, så tager en masse unge mennesker chancen, og det her er konsekvensen,« siger Cecil Reynolds, som er bosiddende nær klippen.

Lorena Barreras venner og familie sørger over hendes tidlige død, og kalder ulykken for 'uheldig'.