20.000 syrere er flygtet til Jordan

JORDAN: I løbet af blot en uge har Jordan taget imod 20.000 flygtninge fra nabolandet Syrien, hvor borgerkrigen raser.

Det er eskalerende vold i den sydlige del af Syrien, der har ført de mange mennesker på flugt, skriver Reuters. Jordan har allerede taget imod mange syrere, siden oprøret mod Syriens præsident, Bashar al-Assad, begyndte i marts 2011, men de seneste dages flygtningestrøm er en ny sørgelig rekord, siger den jordanske udenrigsminister, Nasser Judeh.

- Den tilstrømning af syriske flygtninge til Jordan, som vi har oplevet, er uden fortilfælde, og antallet er større end på noget andet tidspunkt i de sidste to år. Der er 20.000 syrere, der er kommet til Jordan siden torsdag, siger han til Reuters.

BNB/Reuters


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.