18 skoleelever dræbt efter jordskred i Kina

Mindst 18 børn har mistet livet, efter at deres skole i landsbyen Zhenhe i den kinesiske bjergprovins Yunnan torsdag blev begravet af et jordskred. Det skriver aljazeera.com.

Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua oplyser, at blandt andet bygningen, hvori elevernes klasseværelse var placeret, blev væltet omkuld af det kraftige jordskred. Udover børnene har også en landsbyboer mistet livet.

Jordskredet fandt sted i et område, der i sidste måned blev ramt af et voldsomt jordskælv. Det efterlod 81 mennesker døde, 820 kvæstede, og 201.000 blev fordrevet fra deres hjem.

I maj 2008 omkom 80.000 mennesker ved et jordskælv, der målte over otte på Richterskalaen, i provinserne Shaanxi og Gansu. Iblandt ofrene var tusindvis af skoleelever, da mange skoler kollapsede ved skælvet.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her