Et eksemplar af verdens næststørste dyr efter blåhvalen er strandet i Queens i området Breezy Point ved New York. Eksperter vurderer, at det 18 meter lange dyr er en finhval, og at hvalens tilstand er kritisk. Den risikerer derfor at blive aflivet.

Lokalt Politi og brandvæsen begyndte straks af sprøjte den strandede hval med vand for at holde den i live, indtil eksperter kunne tage over. Mendy Garron, som er specialist for den føderale fiskeritjeneste vurderede umiddelbart efter, at dyret var »virkelig afmagret, og i dårlig stand«. Det skriver SKY News.

SE VIDEO HER

Desuden bevægede hvalen sig meget lidt, og det betyder, at det er usandsynligt at den kan komme tilbage til havet, sagde hun. Det skal nu besluttes, hvad der skal ske med det strandede dyr.

Ifølge Mendy Garron er den bedste fremgangsmåde ofte at aflive en strandet hval, fordi et dyr af den størrelse bliver kompromitteret i en eller anden form, når det strander.

Havpattedyr strander af forskellige årsager - naturlige årsager, alderdom eller sygdom, og undertiden på grund af sammenstød med både.

SE VIDEO HER

En voksen finhval kan blive op til 27 meter og veje op til 70 tons. De findes i alle verdenshavene, og kan blive op til 100 år gamle.

Der er set mindst 25 arter af hvaler og delfiner i New York-regionen.