Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: TAUSEEF MUSTAFA

Nasima kan endnu huske den første gang, hun blev voldtaget af et medlem af Islamisk Stat. Hvordan han slog hende med en pisk. Hvordan han vaskede hende, bad hende om at gifte sig med ham. Han ønskede, at hun ville give ham endnu et barn. Alt, hun ønskede, var at slippe væk.

»Når de hørte et fly nærme sig, sendte de mig udenfor. De troede, piloterne ikke ville bombe dem, hvis de så mig. Jeg håbede, de ville,« siger Nasima.

Hun er blot en af de mere end 5.000 yazidi-kvinder, der menes at være blevet fanget og holdt som slaver af Islamisk Stat, efter terrorbevægelsen angreb byen Sinjar i det nordlige Irak for halvandet år siden, hvor yazidierne boede.

Et etnisk kurdisk mindretal, der trosmæssigt henter inspiration i præ-islamiske religioner som kristendom, som Islamisk Stat ikke anser for at være bogens folk som jøder og kristne, der kan indlemmes under muslimsk beskyttelse, men i stedet som djævletilbedere og dermed også fjender med en automatisk dødsdom hængende over hovedet.

Kvinderne, nogle blot teenagere, blev tvunget til at se militante fra Islamisk Stat dræbe deres familier for øjnene af dem, før de selv blev solgt som sexslaver.

En irakisk, kvindelig fotograf, Seivan Salim, har siden fundet og opsøgt flere af de kvinder, der er lykkedes med at flygte fra deres fangenskab. 'Escaped' kaldte hun sine portrætter af kvinderne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejen flød med lig

En af kvinderne fra 'Escaped' er 22-årige Nasima, der blev holdt fanget i ni måneder. En anden er 18-årige Maysa.

Klokken tre om natten hørte hun de første skudt blive affyret. Så kom flyene. Da det blev morgen stod det klart, at alle yazidi-familier i den by, hun boede i, var forsvundet.

Sammen med sin familie løb hun hen til en nabo og lånte hans lastbil for at slippe væk. De kørte i retning mod Sinjar-bjerget, men IS-kæmpere stoppede dem, før de nåede målet.

»Vejen flød med lig. De havde dræbt mange mennesker,« fortæller Maysa.

IS-krigerne skilte pigerne fra resten af familien og kørte dem til Baadj.

»De sagde, at vi ikke skulle være bange, de ville ikke gøre os ondt. De havde et problem med regeringen, sagde de, ikke med folket,« husker Maysa.

Vaskede sig ikke for at undgå manden

Først blev pigerne smidt ind i et fængslel fyldt med hundredevis af andre kvinder. Så blev de kørt til Mosul, hvor de blev tvunget til at konvertere til islam. En morgen blev Maysa og nogle andre piger hentet. Med hænderne bundet sammen og med bind for øjnene blev de skubbet ind i bus, der kørte dem til Syrien.

Der blev de efterladt i en moske.

»Sheiken kaldte mænd over for at se på os og vælge mellem yazidi-piger og kristne piger. Mændene ville ikke have de kristne. De ville have os,« siger Maysa.

En af mændene valgte hende og tog hende med i sin bil. I tre måneder boede hun hos ham. Han forsøgte at 'rense' hende, til at opgive sin tro.

»En dag, da jeg nægtede at vaske mig, slog han mig med sin pistol og sagde, at han ville slå mig til døde, hvis jeg ikke vaskede mig. Men jeg vaskede mig ikke, for jeg vidste, at hvis jeg vaskede mig selv, ville han sove med mig. Jeg vaskede mig ikke i tre måneder,« siger Maysa.

12-årig voldtaget uden nåde

Først efter ti måneder slap hun fri. En kurdisk familie købte hende af manden for omkring 10.000 kroner. De havde købt hende for hendes egen sikkerheds skyld. Ikke for at hun skulle blive deres slave.

De arrangerede, at Maysa kunne mødes med sin far ved den tyrkiske grænse. Den kurdiske mand gav hende sin datters ID-papirer og kørte hende til grænsen, hvor hun blev reddet.

En måned længere tog det for 18-årige Amal at slippe væk.

Det værste var ikke det, hun selv blev udsat for. Det var i stedet, hvad hun så ske.

»Det sørgeligste, jeg husker fra de forfærdelige måneder, var en lille pige. 12 år gammel. De voldtog hende uden nåde,« siger Amal.

Du kan læse portrætterne af alle kvinderne fra projektet 'Escaped' HER.

SMS

Tophistorier

Myrdede for en smøg: Her er Danmarks mest eftersøgte mænd

Myrdede for en smøg: Her er Danmarks mest eftersøgte mænd

Afslører Wozniacki sine fremtidsplaner her? 'En rar lille stime'
Caroline Wozniacki spillede flot tennis i finalen i Tokyo. Reuters/Issei Kato

Afslører Wozniacki sine fremtidsplaner her? 'En rar lille stime'

En æra er slut: Mogens Lykketoft færdig med Folketinget
Mogens Lykketoft genopstiller ikke til Folketinget.

En æra er slut: Mogens Lykketoft færdig med Folketinget

Velkommen til en af Englands mest usunde byer: Her er dit nye liv, Bendtner
Drengene, der holder med Nottingham Forest, vil gerne fotograferes sammen med Nicklas Bendtner - her efter kampen mod Arsenal.

Velkommen til en af Englands mest usunde byer: Her er dit nye liv, Bendtner

Gigantisk selvmål: Ministers sommerhus-planer dumpet af ekspert
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen var i går taget i Legoland, hvor han præsenterede regeringens nye strategi for dansk turisme. Foto: Michael Drost-Hansen

Gigantisk selvmål: Ministers sommerhus-planer dumpet af ekspert

Sejren betød noget helt særligt for Wozniacki: At vinde i Tokyo var som...
Caroline Wozniacki var tydeligt bevæget over endelig igen at blive hyldet for en turneringssejr.

Sejren betød noget helt særligt for Wozniacki: At vinde i Tokyo var som...

Dansker står bag Ricky Martins comeback-hit: 'Det er helt vildt at opleve'
Fra Vanløse til  Georgio Armani. Københavnske Lars Chief 1 Pedersen er medskribent på Ricky Martins nye hit. EPA/FLAVIO LO SCALZO

Dansker står bag Ricky Martins comeback-hit: 'Det er helt vildt at opleve'

Comeback på vej? Nu skal du (måske) finde dine Crocs frem - her er forklaringen

Comeback på vej? Nu skal du (måske) finde dine Crocs frem - her er forklaringen

Hitter på Facebook