Du kan se hele Jake Baileys tale i videoen herover. Det kan tage lidt tid, før den er indlæst. Til sidst i videoen ses elever og lærere udføre den berømte haka-dans til ære for den kræftsyge elevrådsformand.

Blot en uge før eksamensbeviserne skulle deles ud ved Christchurch Boys’ High School i New Zealand fik den 18-årige elevrådsformand Jake Bailey konstateret dødelig kræft.

Det skriver Sidney Morning Herald.

Jake har den sjældne kræftsygdom Burkitts non-Hodgkinson lymphomia, som udvikler sig meget aggressivt. I stedet for at have hele livet foran sig måtte lægerne give Jake den lamslående besked, at han kun har nogle uger tilbage at leve i, idet behandlingerne er gået i gang for sent.

Læs også:

Alligevel insisterede Jake Bailey på at ikke bare at deltage i afskedsceremonien 5. november, men også på at holde en tale til de medstuderende. Sygehuset gav ham tilladelse til det, så den unge mand ankom i sin rullestol og holdt en tale, som bevægede alle de tilstedeværende.

»Moralsk styrke handler om at træffe et bevidst valg om at være en person, som ikke giver op, når det ville være let at gøre det. Ingen af os kommer fra livet i live, så vær galant, vær fantastisk, vær nådig og vær taknemmelig, når du har muligheden for det,« sagde Jake Bailey.

Læs også:

Tydeligt bevæget, men ikke desto mindre med rolig stemme og direkte fra hjertet, opfordrede han sine medstuderende til at leve i nu’et, da ingen kan vide, hvad livet vil bringe. En sandhed han selv er blevet tvunget til at forholde sig til på den mest grusomme måde.

»Glem dine langsigtede drømme. Lad os hellere være lidenskabeligt dedikerede i jagten på kortsigtede mål. Arbejd med passion og glæde for det, som står lige foran os. Vi ved aldrig, hvor vi vil ende eller hvornår det vil ende,« siger Jake Bailey.

Læs også:

Mod slutningen af talen rejste elever og lærere sig spontant og udførte en spontan haka – den traditionelle maori-dans, som New Zealands rugby-hold har gjort berømt verden over.

Jake Bailey blev rørt til tårer over gestussen. Han forsøgte at sige tak, men ordene kom knap ud af hans mund. I stedet nikkede han til sine kammerater.

Læs også:

Rektor Nic Hill er fuld af lovord overfor den unge, kræftsyge elevrådsformand, vis tale ifølge rektoren berørte samtlige 1350 elever på skolen.

»Jake Bailey er en inspirationskilde. Hans mod i disse sidste uger har været inspirerende for skolen, nærmiljøet, ja endda internationalt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at støtte ham,« siger Hill i en udtalelse på skolens hjemmeside.