Blev væk efter bytur

16-årig gymnasieelev forsvundet i Østrig

Bad Gastein i Østrig

Bad Gastein i Østrig (Foto: Google Map) Se stort billede

En 16-årig dreng fra Frederikshavns Gymnasium har nu været forsvundet i næsten et døgn efter en bytur i Østrig.

Politiet i den østrigske skisportsby Bad Gastein har ledt efter den 16-årige dreng, siden han forsvandt efter en fest i byen omkring midnat natten til fredag.

De har dog her til aften midlertidigt indstillet eftersøgningen af den 16-årige gymnasieelev.

- Det er blevet mørkt og det har desuden sneet en del - så lige nu kan vi ikke gøre noget, siger revierinspektor Hubert Höller fra Polizeiinspektion Bad Gastein til Berlingske.dk.

Politiet leder efter drengen inde i byen, da man ikke har grund til at formode, at han er taget ud i bjergene efter festen, forklarer Hubert Holler.

- Men Bad Gastein strækker sig over et stort geografisk område. Vi har mange kilometer vej at gennemsøge, siger han.

Områdeinspektøren han er dog forhåbningsfuld, selvom Bad Gastein selv helt inde i centrum er gennemskåret af små, uvejsomme veje med kraftige vandfald og stejle klippevægge.

- Vi har alt mulig forhåbning om, at vores bestræbelser bærer frugt i morgen og vi finder ham i god behold, siger områdeinspektøren til berlingske.dk.

Rektor: Kedelig sag

Den forsvundne dreng går i 1.g på Frederikshavn Gymnasium og er på skiferie i Østrig sammen med en gruppe på omkring 100 personer, oplyser Frederikshavns Gymnasiums rektor, Inge Carlé til bt.dk.

- Det er en meget kedelig sag, og vi håber, han bliver fundet i god behold, siger Inge Carlé til bt.dk

Fandt efterladt cardigan

Ifølge en kilde, der også befinder sig i Østrig og hvis lillebror rejste sammen med den 16-årige, så har den 16-åriges kammerater forsøgt at hjælpe med i eftersøgningen hele dagen.

- Det er noget, der berører eleverne dybt. De vil ikke have, at det ødelægger deres tur, men det lægger virkelig en dæmper på det hele. De der kender ham personligt er rystet, fortæller kilden, der ønsker at være anonym.

- Jeg ved, at der er fundet nogle tøjeffekter fra ham. Han havde bl.a en cardigan på i byen, som siden er fundet og indleveret til politiet, forklarer han til bt.dk.

Ifølge bt.dks opysninger, så ligger det hotel, hvor den forsvundne dreng er indlogeret omkring 2-3 kilometer væk fra byen.

- Der er langt hjem fra byen. Derfor er jeg næsten sikker på, at der en anden person involveret i hans forsvinden. Det skete jo midt om natten, forklarer bt.dk

Drengens forældre er blevet underrettet.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: