At flygte land og by for den umulige kærligheds skyld foregår normalt kun i de mest romantiske og stormfulde film. Men lige nu sker det i en lille by i England, hvor en 15-årig skolepige er løbet bort med sin 15 år ældre matematiklærer
- Kom sikkert hjem min smukke datter...
Det er engelske Martin Stammers eneste måde at forsøge at komme i kontakt med sin datter. En nærmest bedende besked på Facebook. Hans 15-årige datter, Megan Stammers fra Estbourne, forsvandt fredag morgen, og har ikke været i kontakt med sin familie siden. Den unge teenager mødte aldrig op i skole den pågældende fredag. Det gjorde en af skolens lærere, 30-årige Jeremy Forrest, heller ikke.
Via Twitter og Forrests egen blog fik politiet langsomt stykket det chokerende billede sammen: Den 15-årige pige og den 30-årige skolelærer var flygtet til Frankrig via færge og er nu sporløst forsvundet. Gennem længere tid har de to haft et hemmeligt forhold. Nu vil de leve sammen i fred for både det engelske og franske politi, som intensivt leder efter dem.
Det skriver Daily Mirror i England. Den unge pige er eftersøgt og flere Facebook-grupper er allerede blevet oprettet, i håb om at folk der ser det umage elskende par vil skrive om det på det sociale medie.
At de to havde et forhold kom til skue, da den 30-årige matematiklærers Twitter-profil og personlige blog fik et grundigt eftersyn. Gennem længere tid har læreren, der i sin fritid spiller musik, skrevet hede kærlighedserklæringer til sin 15 år yngre udkårne, på trods af at han for et par år siden blev gift med en smuk jævnaldrende kvinde:
- Jeg vil vågne nøgen ved siden af dig, mens jeg kysser kurven i dit kraveben.
Flere gange opfordrede læreren også eleven til at løbe væk med ham.
- Lad os løbe væk sammen, og lignende beskeder dukkede op flere gange på Megan Stammers Twitter-profil, ifølge Daily Mirror.
På Jeremy Forrests personlige blog, der er lavet i hans kunstnernavn Jeremy Ayre, skrev han i maj et indlæg ved navn 'Du rammer mig som heroin', hvor han flere gange hinter til sin hemmelige og ulovlige kærlighedsaffære.
- Hvordan kan vi, og hvordan bør vi, definere hvad der er rigtigt og forkert, acceptabelt og uacceptabelt? Jeg konkluderede forskellige ting, primært at vi faktisk forstår mange ting forkert, men til syvende og sidst var jeg tilfreds med at hvis du kan kigge på dig selv i spejlet og vide, at du er et godt menneske, så kan du også have tillid til din dømmekraft
Megan Stammers familie er chokerede over, at deres uskyldige datter i længere tid har haft en affære med en så meget ældre mand. De fortæller til Daily Mirror at de er bange for, hvad de kan finde på, og at de vil have hende sikkert hjem igen, hvor hun hører til.
- Hele familien støtter hinanden og vi arbejder tæt sammen med politiet. Vi vil bare have hende sikkert hjem, siger faderen Martin Stammers til Daily Mirror og fortsætter:
- Det har været et helvede. Vi aner ikke, hvor hun er.



