En 15-årig pige blev voldtaget af sin egen bror, hvilket gav enorm splittelse i familien.

Et kæmpe familiedrama har udspillet sig i Wales, hvor en familie er blevet splittet i to lejre. Mor og søn på den ene side og far og datter på den anden. Det skriver engelske Metro.

Familien var i retten i Caernarfon i Wales for tre år siden, hvor den nu 15-årige piges bror var anklaget for voldtægt mod sin egen søster. Her hjalp faderen med anklagerne mod drengen, mens moderen prøvede at forsvare ham. Drengen blev fundet skyldig under retssagen.

Tre år senere er sagen kommet op igen. En familieretsdomstol i Rhyl i det nordlige Wales har erklæret, at den 15-årige pige skal bo hos sin far.

Ifølge Metro har dommeren i sagen, Gareth Jones, konkluderet, at hun var loyal over for sin far, og at hun derfor skal bo med ham. Hun skal dog overvåges af de sociale myndigheder.

Navne og aldre på de andre involverede i sagen er blevet hemmeliggjort af domstolen.

Rhyl County Court
Rhyl County Court
Vis mere