Melanie Brazier og hendes søn Stevies Braziers mareridt begyndte i 2007, da hun fik diagnosen type 2 diabetes. Lægerne var ikke længe om at advare hende om, at hun skulle tabe noget af sin vægt på 101 kilo, da hun kun målte 162 cm. i højden.

Hendes 14-årige søn var på det tidspunkt også overvægtig. Efter en motorcykel-ulykke i England, hvor han havde brækket benet, endte han med at veje 120 kilo.

Så da Stevie tilbød at komme med på mors diet, var hun lykkelig. Det skriver australske News.

Teenageren på 187 cm. begyndte at spise sund mad, hvilket hurtigt gav tydelige resultater, da både hans mor og ham selv begyndte at gå ned i vægt.

Men sønnen, som havde Aspergers og var blevet hjemmeskolet, tog sin opgave til det ekstreme. Han begyndte at træne som en gal og spise meget for derefter at kaste det hele op igen. Derudover begyndte han at udvikle en depression.

I 2011 tvang Stevie sig selv til at kaste op ca. 25 gange om dagen. Han var ved at sulte sig selv til døde.

»En dag bøjede han sig frem, og man kunne se gennem hans T-shirt,« huskede Melanie Brazier.

»Jeg så en rulle af hans hud, der hang ned over hans bagdel, og hans rygmuskel strittede. Det var et chokerende syn. Han havde gemt sig i store jumpere, så jeg havde ikke opdaget, hvor meget vægt han havde tabt.«

Hans forældre tog Stevie til en psykiater, som diagnosticerede ham med anoreksi og bulimi.

Stevie blev sendt på en klinik i det sydøstlige England, kaldet Det Røde Hus, hvor han fik behandling som dagspatient.

I april 2012 gik det pludselig hurtigt ned ad bakke for Stevies helbred, og han blev indlagt permanent. Det vil sige; han rendte sin vej, da papirerne var blevet underskrevet.

Da han dukkede op i sit hjem, bragte forældrene ham til et nyt sted, hvor han fik installeret et drop. Men endnu en gang slap han ud.

»De udskrev ham. Han lovede, at han ville spise. Han ville sige hvad som helst for at komme ud af et hospital,« siger Melanie Brazier.

I august 2012 var der endelig lidt fremskridt at spore. Stevie blev henvist til en special-afdeling og havde en person hos sig hele dagen. Hvert minut. Og han begyndte at gøre fremskridt.

Det varede dog ikke længe, før hans krop begyndte at give op. Nyrerne begyndte at stå af.

Et år senere i august 2013 blev Stevie udskrevet. Måneden efter blev sanktionerne fjernet, og nu var det kun hans forældre, der skulle passe på ham i deres eget hjem.

En morgen i februar 2014 fandt Melanie Brazier sin søn død. Han blev kun 21 år gammel, da han fik et hjertestop, og hans krop gav op.

Tre år senere har Stevies familie stadig svært ved at komme over deres savn.

»Jeg savner ham så meget og ønsker blot, at jeg aldrig var startet på den dumme diet,« siger Melanie Brazier.