BT har snakket med Lars Astrup Buchhave, der er forsker i exoplaneter og spurgt ham, hvad vi ved om en nyopdaget planet.

Chilenske forskere har opdaget en planet, der muligvis kan være beboelig. Planeten er blevet døbt, ‘Proxima b’, og kredser om stjernen ‘Proxima Centauri’. Den vejer 1,3 gange jordens vægt, og så er det muligt, at der kan være vand og dermed liv på planeten. Lars Astrup Buchhave fortæller.

Er det vildt, at ‘Proxima b’ er opdaget?
»Det er ikke en overraskelse, at der findes planeter som ‘Proxima b’. De sidste fem-syv år har vi fundet ud af, at jordlignende planeter omkring stjerner er almindelige. Det interessante er, at ‘Proxima b’ bevæger sig om den stjerne, der er tættest på jorden, og den ligger i den beboelige zone.«

Nu siger du, den bevæger sig om den nærmeste stjerne, men hvor langt væk ligger planeten for os?
»Den ligger 4,2 lysår væk, eller hvad der svarer til, at rejse 991.513.645 gange rundt om jorden. I meter er det 39.735.067.984.839.360 meter væk.«

Er det muligt at rejse derud?
»Som det ser ud lige nu, er det ikke realistisk - og det bliver det nok heller aldrig. Til gengæld kan vi sende en chip på størrelse med en mønt derud ved hjælp af laser, og det er vildt. Hvis du for få år siden spurgte, om det ville være muligt at sende noget ud til den nærmeste stjerne, så havde jeg grinet.«

På grafikken ses til venstre solen og merkurs bane. Til højre ses Proxima Centauri, Proxima b og den beboelige zone.
På grafikken ses til venstre solen og merkurs bane. Til højre ses Proxima Centauri, Proxima b og den beboelige zone. Foto: M. KORNMESSER/G. COLEMAN
Vis mere

Har den en atmosfære?
»Det er svært at sige. Vi ved ikke, om den har dannet en atmosfære - det har den muligvis. Men den stjerne, planeten bevæger sig om, er en rød dværg. Ligesom den sol, vi kender, har den også solstorme. Så hvis den har, eller havde, en atmosfære, er der mulighed for, at den er blevet "blæst" af.«

Hvor tæt på stjernen ligger ‘Proxima b’?
»Hvor jorden bevæger sig om solen på 365 dage, bevæger ‘Proxima b’ sig om sin stjerne på 11 dage. Den ligger altså rigtigt tæt på stjernen. Den ligger faktisk så tæt på, at den er gravitationelt bundet. Det betyder, at de har samme afstand til hinanden hele tiden - ligesom vi kender det fra vores egen måne.«

Hvis et år kun er 11 dage på ‘Proxima b’, bliver vi så gamle rigtigt hurtigt?
»Du har i hvert fald fødselsdag hver 11 dag. Ej, det betyder kun, at den er 11 dage om at bevæge sig rundt om stjernen. Til gengæld så har ‘Proxima b’ hele tiden den samme side mod stjernen. Det betyder, at halvdelen af planeten altid har nat, og den anden side har dag.«

Kan der være vand?
»Det er kun gisninger, men der er nogle, der snakker om, at der kan være vand. For det første ved vi ikke, hvor meget vand, der er dannet, og hvor meget der er tilbage. Der er blevet regnet på, hvor meget vand man kunne forvente forsvandt, når ‘Proxima b’ ligger tæt på en dværg, men det er alt sammen spekulationer. Så det korte svar er; det ved jeg simpelthen ikke.«

Hvad er temperaturerne derude?
»‘Proxima b’ ligger i det, vi kalder den beboelige zone. Det er det, der betyder, at overfladetemperaturene er, så der kan være flydende vand - det er også derfor, den er interessant. Men det kommer an på, hvordan atmosfæren er opbygget, hvis den har en. For eksempel har jorden og Venus samme temperatur, hvis ingen af planeterne havde en atmosfære. Men fordi Venus atmosfære er rigtig tyk, så er den flere hundrede grader varm.«

Her ses Proxima b i kredsløb om Proxima Centauri. Grafik.
Her ses Proxima b i kredsløb om Proxima Centauri. Grafik. Foto: HANDOUT
Vis mere

Kan vi bo derude, eller er der måske allerede være liv?
»Vi kan ikke udelukke, at der kan være liv. Men det er ren spekulation.
Hvis vi satte jorden ind i stedet for ‘Proxima b’, ville det i hvert fald ikke være særligt fordelagtigt, da det jo altid ville være dag på den ene side og nat på den anden. ‘Proxima b’ er også udsat for en 400 gange større røntgenstråling, end jorden er lige nu, og UV-strålingen er også rigtig høj.
Men vi kan ikke udelukke, at der er andet liv, der har kunnet tilpasse sig til de forhold.«

Hvordan finder man ud af, om der så er liv?
»Vi håber at kunne lede efter biomarkører (biologiske stoffer, der afslører, om der er levende organismer, red.), men det kræver bedre udstyr. Hvis der er liv, som vi kender det på jorden, ville vi kunne se det - og så ville det samme nok gælde for mange de andre exoplaneter (planeter der kredser om en anden stjerne end solen, red.). Det ville give svar på et af de største spørgsmål i videnskaben - om der er andet liv end os.«

Hvad skal der til for, I kan lede efter biomarkørerne?
»Jeg sidder lige nu som den danske repræsentant i NASA-projektet 'Luvoir', som går ud på at bygge næste generations rumteleskop med en diameter på 12-16 meter. Det teleskop skal bruges til at lede efter biomarkørerne. Vi håber, at det bliver sendt ud i rummet i 2030.«

Er det så først der, vi ved, om den er beboelig?
»Som udgangspunkt ja. Men hvis vi er rigtigt heldige, så kan vi allerede om få år finde ud af det med et andet rumteleskop. Det kræver, at ’Proxima b’ bevæger sig ind foran stjernen, så den er mellem jorden og stjernen på præcis det tidspunkt, der passer med rumteleskopets placering. Men det er der kun én procents chance for.«

Hvorfor hedder den ‘Proxima b’, det er da et mærkeligt navn?
»Den stjerne, planeten bevæger sig om, hedder ‘Proxima Centauri', og 'b' kalder man den første planet, der bliver fundet i kredsløb om den stjerne.«