Den unge Louis Corbett har haft travlt.

I marts måned 2013 fik den 13-årige dreng og hans forældre en chokerende besked. Han led af øjensygdommen Retinitis pigmentosa, der langsomt forværrer synet, men sjældent bryder ud før senere i livet. Men Louis Corbetts nethinde var allerede begyndt at hæve, og ville langsomt miste synet, lød dommen.

Derfor lavede han en ønskeliste over de ting, han gerne ville nå, inden sygdommen fratog ham muligheden for at opleve verden med sine øjne. Det blev begyndelsen på en drømmerejse.

Med økonomisk støtte fra private sponsorere og folk fra hele verden har Louis Corbett fået flere af sine ønsker opfyldt. Det største var at se sit favorit basketballhold Boston Celtics spille, og hvor han kom med ind i omklædningsrummet og hilste på spillerne. På det tidspunkt havde Louis Corbett allerede mistet cirka halvdelen af sit syn.

Siden da har Louis Corbett været på tur rundt i USA og besøgt Niagara Falls, Grand Canyon, Googles hovedkvarter og nydt udsigten fra Empire State Building i New York. På familiens facebook-side - kaldet 'Louis drømmerejse' - kan du følge rejsen, der er fortsat siden. Blandt andet kan man se billeder fra turen, der her i oktober er gået til Europa, hvor familien har været i Paris, Rom, Firenze og Venedig.

Her besøger familien Grand Canyon
Her besøger familien Grand Canyon
Vis mere

Senest tog Louis Corbett klatret i bjergkæden Dolomitterne i Italien sammen med den blinde bjergbestiger Andy Holzer fra Østrig.

Louis Corbett er ikke den eneste i familien, der lider af den arvelige retinitis pigmentosa. Faktisk har to af hans fire søskende samme lidelse. Men de er endnu ikke begyndt at tabe synet som deres bror.