13-årig lejemorder dræbt i Mexico

En 13-årig, der hævdede at stå bag ti drab i den blodige mexicanske narkokrig, er selv blevet myrdet.

MEXICO: En 13-årig dreng, der har indrømmet at være lejemorder for et mexicansk narkokartel, er blandt navnene på seks dræbte, som myndighederne har offentliggjort, skriver CNN.

Jose Armando Moreno Leos blev arresteret for tre uger siden, fortæller statsadvokat Arturo Nahle Garcia.

»En anholdelsen indrømmede han over for myndighederne, at han havde deltaget i mindst ti drab, og at han var dygtig til at bruge skydevåben,« siger statsadvokaten.

Efter afhøring blev drengen løsladt, da mexicansk lov forbyder fængsling af børn under 14 år.

Ifølge Nahle Garcia undlod Moreno Leos at møde i retten 20. februar.

»Kun hans mor dukkede op for at sige, at hendes søn var stukket af hjemmefra, da han var 11 år,« siger statsadvokaten.

Liget af drengen blev fundet sammen med fem andre i grøften ved en motorvej.

Myndighederne oplyser, at de alle er blevet dræbt på en måde, der minder om regulær henrettelse.

Det er ikke første gang en teenager har indrømmet at være lejemorder for organiserede kriminelle i Mexico.

I 2011 blev en 14-årig dreng anholdt. Han indrømmede efterfølgende at have myrdet på brutale måder.

I en video CNN er i besiddelse af, indrømmer drengen at have halshugget fire mennesker.

Han blev kendt skyldig og dømt til tre års fængsel, som er maksimumstraffen ifølge mexicansk lov.

»Det er virkelig uheldigt, men vi ser flere og flere unge mænd, der dropper ud af skolen og ender med at sælge narko i gaderne, siger Nahle Garcia.

»De ender alle på samme måde. Enten i fængsel eller på kirkegården,« siger han.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her