FRANKRIG: Mindst 12 personer har mistet livet i voldsomme oversvømmelser ved den franske Riviera.

Tre af de omkomne er druknet, da et plejehjem blev oversvømmet, da et stort vandløb gik over sine bredder. Fem andre er angiveligt omkommet, da de forsøgte at parkere deres biler i ly for uvejret, oplyser lokale myndigheder ifølge flere medier.

Yderligere tre personer er druknet i deres biler, fordi de sad fast i en tunnel. Derudover er en person er druknet i gaden i byen Cannes.

Den franske riviera, der også er kendt som Côte d'Azur, er et populært turistmål, hvor også mange danskere rejser til hvert år. Og selvom det ikke står klart, hvorvidt, der er nogle udlændinge blandt de omkomne, så er det sikkert, at uvejret har påvirket danskere, der har befundet sig i området.

For lufthavnen i Nice har særlig hårdt ramt, og har på grund af uvejret måtte aflyse en del afgange. I følge nyhedsbureauet AFP er op mod 500 turister, hvoraf 'størstedelen' er briter og danskere, sidder fast i lufthavnen, da deres afgange er blevet aflyst på grund af regnen. Det skriver tv2.dk.

På lufthavnens hjemmeside kan man se, at der lørdag aften blev aflyst en afgang til København med flyselskabet Norwegian. Det skulle være fløjet klokken 21.50.

Tidlige afgange til blandt andet Amsterdam og München er også aflyst søndag morgen, mens det umiddelbart ser ud til, at dagens første fly med København som destination letter som lovet. Afgangen er sat til klokken 10.00.

BNB