Der skulle gå 16 år, før norsk politi endelig stod med et afgørende og måske fældende DNA-bevis i sagen om den 12-årige norske pige Kristin Juel Johannessen, som blev fundet myrdet i 1999.

En vatpind og en fingernegl har fået en helt central betydning i sagen om den norske skolepige Kristin Juel Johannessen, som blev kvalt og efterladt i en grøftekant en augustaften for 17 år siden.

Kristin var en livlig og livsglad pige, da hun en sensommeraften vinkede til sin søster og cyklede af sted for at mødes med en veninden. De to piger ville tage en badetur i Goksjø ved Sandefjord i det sydlige Norge, men veninden ventede forgæves.

Senere samme aften blev Kristin fundet dræbt og smidt i græsset ved siden af sin cykel. Under hendes hvide T-shirt havde hun en badedragt, som var klippet op i skridtet, men hun var ikke blevet misbrugt seksuelt. Alligevel mener politiet, at motivet til drabet var seksuelt.

Allerede to år efter drabet blev en mand dømt i sagen. Det er den nu 39-årige Henning Hotvedt, som selv siden selv har stået frem i norske medier og fortalt om, hvor hårdt sagen dengang tog på ham. Han ankede dommen og endte med at blive frikendt, da landsretten ikke mente, at beviserne var stærke nok.

Som årene gik, udviklede DNA-teknologien sig, og det er grunden til, at sagen sidste år blev genåbnet.

Mandlig DNA-profil dukkede op
Allerede dagen efter, at den lille pige blev fundet dræbt, blev hun obduceret. Her klippede retsmedicinerne hendes negle af og sikrede dem i specielle poser. Derefter tog lægerne et såkaldt vatpindsaftryk af neglene for at sikre spor. Vatpindene blev undersøgt, men retsmedicinerne fandt ikke andet end Kristins eget DNA.

Det skriver den norske tv-station NRK.

I 2006 undersøgte lægerne neglene igen, men heller ikke denne gang fandt man andet end Kristins DNA.

Men sidste år skete der noget:

Politiets undersøgelser af biologisk materiale havde nemlig udviklet sig og var kommet så langt, at man nu kunne undersøge neglene med et nyt og mere sensitivt instrument. Denne gang var det ikke vatpindene, men selve neglene, der blev undersøgt.

Og det blev et vendepunkt.

Retsmedicinerne fandt nemlig et mandligt DNA på neglene - sammen med Kristins eget DNA.

»Vi fik et blandingsresultat, altså et resultat, som ikke bare viste Kristins DNA,« siger Bente Mevåg til tv-stationen. Hun er leder af afdelingen for biologiske spor ved det såkaldte Folkehelseinstituttet i Norge.

Retsmedicinerne fandt en fuld DNA-profil, som tilhørte en mand. Da den blev givet videre til DNA-registeret, dukkede manden op.

»DNA'et gav et match på Henning Hotvedt.«

Han nægter stadig
Derfor er Hotvedt nu - for anden gang - tiltalt for drabet.

»Der er ingen ukendte elementer i resultatet, vi fik, da vi undersøgte Kristins negle i juli 2015. Der er ikke noget, som ikke enten genfindes i Kristins DNA eller Henning Hotvedts DNA,« siger Mevåg til NRK.

Hun forklarede i retten, at det ikke er umuligt, at der kan være to personer med samme DNA, men i givet fald må det være en bror eller en tvilling.

»Vi forventer ikke at finde to personer i hele verden med samme DNA, medmindre de er i familie med hinanden,« forklarede hun.

Henning Hotvedt har gennem hele sagen nægtet sig skyldig. Han benægter også, at han overhovedet har været på gerningsstedet. Han mener, at Kristin må have fået hans DNA på sig, fordi han et par måneder i forvejen tissede og spyttede tæt på gerningsstedet. Det afviser eksperten dog som meget lidt sandsynligt.