En blot 11 dage gammel baby, der kæmpede for livet med lungebetændelse, blev fredag stukket i hovedet med en 30 cm lang kniv af en anden patient på et hospital i Vietnam.

Det skriver Mirror.

På mirakuløs vis døde bayen ikke af knivstikket, og lægerne kæmpede en indædt kamp, for at fjerne de 11 cm af kniven, der havde boret sig ind i den lilles hjerne.

Det tog tre timer at redde den 11 dage gamle babys liv.
Det tog tre timer at redde den 11 dage gamle babys liv. Foto: Sax Rohmer Ltd
Vis mere

Den groteske episode skete mens babyen og moren sov i et rum.

Den 32-årige mor, Vo Thi Hong Duyen, fortæller, hvordan hun vågnede kl. tre om natten og så en skyggefigur over sin babys seng, som hun senere fandt ud af var en 51-årig kvinde, som moren og babyen havde delt stue med.

»Hun hoppede på mig, og vi kæmpede, indtil jeg hørte et skrig. Jeg så min baby græde og så kniven i hendes ansigt, der var smurt ind i blod. Da jeg begyndte at skrige og græde, stak kvinden af,« siger moren ifølge Mirror.

Knivstikket burde have kostet babyen livet, men den 11 dage gammel baby mistede blot sit øje.

Mens den 51-årige kvinde hurtigt blev pågrebet af hospitalets medarbejdere, blev babyen i al hast flyttet og hasteopereret på et børnehospital i Ho Chi Minh, hvor det tog lægerne tre timer at redde babyen.

»På grund af knivens placering i hjernen kunne babyen nemt have blevet lam, gået i koma eller i værste tilfælde dø, da vi fjernede kniven. Kniven ramte lige forbi øjet i højre side,« siger Dr. Dao Trung Hieu, der er direktør på hospitalet.

Babyen, der blev født 28. juli, er stadig i livsfare, da den omfattende operation nemt kan påføre en alvorlig infektion.

Den 51-årige kvinde er nu i politiets varetægt.