AFGHANISTAN: Mindst 11 afghanske politifolk mistede tirsdag livet i kampe og som følge af bombeangreb forskellige steder i landet.
I Herat-provinsen blev seks politivagter dræbt af en vejsidebombe, da de var på vej til et dæmningsanlæg, som politiet bevogter for at afværge angreb fra Taleban.
Yderligere fem afghanske politifolk blev dræbt under kampe i Helmand-provinsen, hvor der de seneste dage har været adskillige angreb på politiposter.
BNB
Del: