Fredag starter G20-topmødet i Hamburg, hvor 19 af verdens vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU mødes.

I forbindelse med topmødet har der allerede været nogle demonstrationer og sammenstød med politiet. Natten til onsdag måtte tysk politi benytte vandkanoner for at sprede en større folkemængde.

Men det har nu ikke stoppet folk i at demonstrere. Torsdag valgte omkring 1000 personer at lave en noget anderledes demonstration, som du kan se i toppen af artiklen.

Budskabet bag demonstrationen var, at blot én person kan gøre en stor forskel.

G20 blev dannet som reaktion på finanskrisen i Asien i 1999. Der bliver afholdt et møde hvert halve år. G20 har ingen formel beslutningskraft eller myndighed. Men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for, hvad de magtfulde lande vil og kan sammen.