En 10-årig russers modeljob bliver mødt med skepsis. Mange mener, at pigen - der bliver kaldt 'Verdens smukkeste pige' - er alt for ung til at arbejde som model.

Den russiske pige, Kristina Pimenove,  er lidt af et modefænomen. Hun  har netop underskrevet kontrakt med det prestigefyldte modelbureau ’LA Models’. Men siden hun vare fire år gammel, har Kristina Pimenove gået på catwalken til modeshows. Næsten fire millioner mennesker følger hende på facebook og over en million følger hendes instagramprofil, som hendes mor administrerer.

Artiklen har fået mange af BTs læsere til at fare til tasterne, og selvom alle er enige om, at pigen er utrolig smuk, stiller mange spørgsmål ved, om hun er gammel nok til at have en karriere som international topmodel.

»Hun er en pige som alle andre piger på 10 år som skal passe sin skole og have sin barndom i fred - den er kort nok i forvejen,« skriver Kathrine Schneider Thøgersen.

»Køn lille pige! Men hun burde være på legepladsen, lege med dukker, klatre på træer! Og blive model når hun har nydt sin barndom! Alt for tidligt og tænke på job, når hun stadig er en lille pige med masser af muligheder,« skriver Blerta Berisha.

Kristina Pimenove instragram-side har da også måtte lægge forum til en del harske kommentarer fra personer, der mener at profilen er en invitation til pædofile. Flere af BTs læsere mener også, at Kristina Piemenova ikke er gammel nok til at gennemskue konsekvenserne af at blive så hårdt eksponeret på internettet.

»Det farlige ved internettet er jo at opslag mm. altid vil blive der,« skriver Linda-Marie Patulny

Der er dog også læsere, der ikke ser noget problematisk i pigens modelkarriere:

»Pigen tager da ikke skade af at være model, så længe hun selv syntes, at det er sjovt og spændende. Og det er jo godt hendes mor er der til at administrere hendes profiler på nettet, så hun kan slette alle de kommentarer fra pædofile tåber. Og jeg syntes, at pigen er verdens smukkeste pige,« skriver Per R. Jensen.